widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 7, 2010 21:16:49 GMT 1
Post by widell on Mar 7, 2010 21:16:49 GMT 1
Endelig et fredeligt sted. Widell sank sammen i en stor, blød lædersofa med et sagligt udtryk i sine enorme, violette øjne. Hele dagen var hun blevet trukket rundt i byen for at ordne forskellige ærinder, men nu havde hun mulighed for at slappe af langt væk fra menneskenes blikke. De andre var gået ind for at få ordnet nogle formelle ting omkring en del af marsken, som de havde kortlagt, og mens de diskuterede de sidste ting på plads, nød Widell stilheden, der herskede på biblioteket. Tusindvis af gamle, mørnede bøger fyldte gulv- til loft-reolerne og gav salene en speciel duft af pergament og blæk, og en enkelt døgnflue summede for tid til anden forbi i et adstadigt tempo. Kun enkelte flittige studerende sad rundt omkring ved små skrivepulte og læste, som var de besatte, ellers var der helt tomt. Det passede Widell fint. Normalt irriterede det hende at være alene, men når det eneste selskab hun kunne få var mennesker, virkede ensomhed pludselig som et ret godt alternativ. Hun puffede sig lidt rundt for at få vingerne til at ligge ordentligt under hende, og lukkede så øjnene med et tungt prust. Lydene fra den nærliggende kartografsal kunne svagt anes gennem bogreolerne, og det var umiskendeligt hendes kollegaers stemmer, der dominerede luftrummet derinde. En eller anden idiot påstod åbenbart at have kortlagt området først. Widell trak på smilebåndet. Det var en af de ting, der under ingen omstændigheder kunne få hendes pis i kog. Intet var hende mere ligegyldigt. Jo, det skulle måske lige være øjenfarven på den person, der i samme øjeblik krydsede dørtersklen.
|
|
|
Tysh!
Mar 7, 2010 21:45:04 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 7, 2010 21:45:04 GMT 1
"Gad vidst om der ikke skulle stå noget om de dersen Shadow Masters herinde." tænkte Inroht da han passerede under skiltet der stod "Bibliotek" på. Hans jagt efter viden om Shadow Masters aftog aldrig, mens han holdte sig i bygningens skygge gik han varsomt hen mod den store fordør og skubbede den op. Han spejdede kort tværs over rummets indhold, de mange stående reoler, manglen af mennesker og den generelle stilhed slog ham lidt, det var egentlig godt med en smule ro efter hans noget tumult rige omgang med nogle livgarder der havde taget ham for en anden end han var. Han trådte længere ind i lokalet og sørgede solidt for at holde sig ovenpå en skygge, bibliotekets vinduer kastede afrundede firkanter af lys ned i gulvet, som der prompte blev gået uden om, og sørget for at han ikke kastede nogen skygge selv. Med en viftende hale, og lette skridt nærmede han sig noget der kunne ligne afdelingen han skulle bruge, og begyndte at kigge systematisk igennem bøgernes rygge og lod ind i mellem et par fingre glide henover for at hjælpe med søgningen.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 7, 2010 21:55:45 GMT 1
Post by widell on Mar 7, 2010 21:55:45 GMT 1
En ny duft blandede sig med den støvede pergamentsky og fik Widell til at rynke på næsen. Gnu? Der var kun en svag lyd af skridt på det gamle trægulv - tydede på, at personen var vandt til ikke at gøre sig alt for bemærket. Widells ene øre drejede sig uvilkårligt i retning af lyden. Pels mod læder. Noget, der vejrede i luften. Det var svært rigtig at sætte et billede på, og da hun til sidst ikke kunne holde nysgerrigheden ud, åbnede hun øjnene. Først kiggede hun forvirret rundt uden at se nogen. Så fik hun øje på en skikkelse et stykke væk, helt inde langst reolen i skyggen, der undersøgte bogtitlerne systematisk. Hun kneb øjnene sammen. En lang, blå hale viftede dovent hen af gulvet. Et beast!! Et stort grin blomstrede frem på hendes læber, og før hun nåede at tænke sig om, havde hun rejst sig op og sat kurs mod den fremmede. Endelig kvalificeret selskab! Ud over kollegaerne fra hendes guild, havde hun slet ikke snakket med nogen idag. Ivrigt hoppede hun nærmest hen af gulvet, og da hun nåede hen til ham, placerede hun en hånd på hans ryg med et højt klask. "Haarj~!" Hun smilede over hele femøren og lignede mest af alt en parodi på en chibi.
|
|
|
Tysh!
Mar 7, 2010 22:11:58 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 7, 2010 22:11:58 GMT 1
Inroht søgte igennem bøgerne, og fandt endda en der havde en interessant titel, med en bevægelse der var hurtigere end de fleste øjne ville se havde han taget den ned og åbnet den. Halen viftede fra dovent fra side til side, og gjorde til tider stop når han fandt noget interessant i bogen. Han pludselig fryser halen, og hans øjne kigger op fra bogen, uden at røre på sit hovede hørte han at en person nærmede sig ham. Den frie hånd havde i skjul lagt sig på dolkens håndtag, dog tænkte han at han hellere måtte undgå den slags opmærksomhed midt i et offentligt bibliotek. Han valgte at ignorere den tiltrædende skridt lyd, og kiggede igen ned i bogen mens han koncentrede hørelsen på skridtene der bevægede sig over trægulvet.
Pludselig mærkede han et kærligt klask på sin ryg igennem læder påklædningen, i samme nanosekund slog hans hale et svirp og lavede nærmest en pisk lyd udover klask lyden, hans krop gav intet sæt fra sig trods en mindre forskrækkelse. Forbandede hale, kan den da ikke hænge stille! tænkte han for sig selv, samtidigt overvejede han om det var en fordel at skære den af og brænde den, men ak - den var nu dejlig at have alligevel når man skulle have ekstra balance, hvis man eventuelt skulle løbe på en tynd afsats eller lignende. "Hej" Lød der koldt fra hans læber, trods en hånd placeret på ryggen og et tilsyneladende beast der smilede over femøren, fik hun en kold skulder af den nu ekstremt koncentrerede halfbreed. Som altid spiller han kold, hvorfor i alverden var hun nu så interesseret i ham? Var det bare fordi han er en mand der træder ind i biblioteket? Eller var der en anden grund, gik der igennem hovedet på ham.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 7, 2010 22:25:19 GMT 1
Post by widell on Mar 7, 2010 22:25:19 GMT 1
Den kolde hilsen rev brat Widell ud af hendes euforiske tilstand, og hun blinkede med øjnene. Hurtigt trak hun hånden til sig. Var han blevet forskrækket? Hans hale var i hvert fald, men hans stemme var så fast, at det næsten ikke kunne være tilfældet. Hun forvendtede næsten at han ville stikke hende en lussing - så fjendtligt var hans blik, men hun vej ikke tilbage. Måske mest fordi det var gået op for hende, at han snarere måtte være en halfbreed end en egentlig beastman. I hvert fald passede hornene og halen overhovedet ikke til noget dyr hun nogensinde var stødt på før. Gad vide hvad der var blevet af hans ene hornspids? Den lod til at være blever skåret rettere end brækket af. En kampskade? Måske tilhørte han også en af byens mange guilds. Det gik op for hende, at hun var faldet i staver, og hun satte lynsnart et smil op og rakte hånden frem. "Widell Sunflower. Er du her fra byen?" Først tænkte hun ikke over det, men så kom hun i tanke om at hun lige havde introduceret sig med et falsk navn. Det havde været en helt instinktiv handling, som når man dasker ud efter en myg. Widell var godt nok hendes navn, men Sunflower var noget hun havde fundet på, da hun var stødt ind i et menneske ved den gamle bymur. *Fjols!* Det var lidt sent at lave det om, så hun opretholdt bare det imødekommende smil, og håbede på at han ville hilse ordentligt på hende før hun gik hen og fik krampe i armen. Hun var virkelig desperat efter selskab.
|
|
|
Tysh!
Mar 7, 2010 22:37:45 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 7, 2010 22:37:45 GMT 1
Hun forstår måske ikke en fin hentydning? tænkte Inroht for sig selv, hun var godt nok ikke lige så glad som da hun langede ham ind på ryggen. Han nænnede næsten ikke at svare hende, og ikke alene give hende hans navn. "Jeg er ingen og kommer ingen steder fra. svarede han til den såkaldte Widells spørgsmål, hans hale faldt igen til ro og svang sig fra side til side, somom den havde sin egen vilje. Hvilket den teknisk set også havde, hans øjne var stadig stift plantet i bogen hvor han læste om nogle Shadow Masters som havde bosat sig i nogle nærliggende bjerge, men der stod intet hvor præcis eller hvilket bjerg. Manglen på information ærgede ham, hans tænder begyndte at skære mod hinanden. Meget lavmælt udluftede han et hurtigt og uhørligt "Forbistret!" for sig selv. De informationer han hidtil havde læst lagrede han i sin hukommelse, satte bogen tilbage og begyndte at kigge systematisk videre på reolen, uden at tænke over det kom han til at skubbe ind i Widell, uden at undskylde eller gøre en scene ud af det, gik han prompte udenom og gennemsøgte igen reolens bøger for brugbar information. Hvorfor står hun her stadig? Hvad vil hun?! Hvorfor var han lige så interessant at han skulle vide hendes navn, det eneste han normalt bruger navne til er til at vide hvem hans mål eller ofre er. Han syntes han klarede sig fint nok alene, bortset fra at han gerne ville advancere sine skygge teknikker.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 7, 2010 22:51:18 GMT 1
Post by widell on Mar 7, 2010 22:51:18 GMT 1
Widell rynkede brynene og sænkede hånden. Det var næsten det samme svar hun havde fået af Zake, mennesket, da hun havde overrasket ham tidligere. Hvad var der med de mænd? Hvorfor var de så pokkers utilnærmelige?! Da han skubbede til hende gloede hun bare måbende efter ham. *Gør han grin med mig? Hvad fanden har han gang i?!* Lettere irriteret, men stadig opsat på at få det vrangvillige problembarn i tale, satte Widell efter ham. "Leder du efter noget bestemt? Måske kan jeg hjælpe dig..?" Hun var omhyggelig med ikke at komme for tæt på ham - stadig med fornemmelsen i maven af at han hvert øjeblik kunne finde på at snurre rundt og plante en knytnæve i hendes ansigt. Hun passede også på ikke at komme til at jokke på hans hale, der fejede frem og tilbage bag ham som et værn mod angreb bagfra.
|
|
|
Tysh!
Mar 9, 2010 21:13:24 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 9, 2010 21:13:24 GMT 1
Det var da som ... hun vil virkelig hva? tænkte Inroht for sig selv, da den bevingede skabning Widell fortsatte sin færd med at få ham i snak. Men på den anden side, måske kender hun stedet bedre end ham - kunne gå hurtigere hvis hun gjorde det for ham?
"Ved du noget om Shadow Masters?" spurgte Inroht med en dyb stemme, som kom den fra enden af en lang mørk grotte, mens han lod ansigtet dreje mod Widell og øjnene lægge sig dødsens skarpt på hendes store øjne. Han kunne ikke lade være med at tænke at de var noget store, men sådan var det vel med hendes beast type.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 9, 2010 21:27:30 GMT 1
Post by widell on Mar 9, 2010 21:27:30 GMT 1
Widell veg instinktivt et skridt tilbage, da han så på hende og lukkede talte med en stemme, som kom den fra graven. "Øh, asassins..?" Hun løftede det ene øjenbryn og gennemrodede sin hukommelse. Et helt ærligt svar ville have været 'nej', men hun var bange for at der ikke var andre måder at fange hans opmærksomhed end ved at komme med et par guldkorn om det, han ledte efter. Men ærligt talt... så vidste hun intet om shadow masters. Til gengæld havde hun brugt så meget tid på læsesalene efterhånden, at hun kendte bogsystemerne relativt godt. "Hvis du vil læse om forskellige classes er der en temmelig stor afdeling nede i bunden... men om du kan finde noget om shadow masters tør jeg ikke svare på." Hun sendte ham et prøvende smil og håbede, at det ville kunne hjælpe på hans dødningehumør. I det mindste havde han da talt til hende.
|
|
|
Tysh!
Mar 13, 2010 19:23:08 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 13, 2010 19:23:08 GMT 1
Mhm, tak for hjælpen. lød det fra Inroht læber, svaret var bedre end forventet - men tvivlen om at finde noget blev kun større. Han trak sine ører lidt tilbage, øjenbrynene så mere fokuserede ud end før og halen svang livligt fra side til side, i det han går ned i den afdeling som han havde fået at vide, skulle give resultater. Han gik sagte ned forbi reolerne, hylderne - undveg alt lys i sin vej, med lette skridt og fik låst øjnene fast på et skilt hvor der stod "Class Litterature", så måtte det jo være her? Med øjnene stift låst fast på reolerne der stod foran ham, gik han igen systematisk igang med at gennemsøge bogryggene for et muligt svar, om hans næste skridt i sin færd med at finde de godt og grundigt skjulte Shadow Masters. Hans ører var lagt ned, øjnene svirrede fra side til side og halen fulgte nærmest med hans øjne på dens egen facon.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 13, 2010 20:50:14 GMT 1
Post by widell on Mar 13, 2010 20:50:14 GMT 1
Widell fulgte hurtigt efter ham og sørgede for hele tiden at holde sig på høflig afstand af hans svajende hale. Han lignede et rovdyr på jagt, sådan som han nærmest glubskt inspicerede bogrækkerne. Hun besluttede sig for at hjælpe ham med at lede, nu hun ikke have så meget andet at tage sig til mens de andre forhandlede færdigt, og begyndte fra den anden ende af bogreolen. Hun kørte fingeren hen over nogle titler uden at genkende nogen af ordene. Hvad var alt det her for noget? Widell sukkede indvendigt. Sikke meget hun gjorde bare for at få nogen at socialisere med. Bøgerne havde vidt forskellige størrelser og farver, og hun trak ofte en tyk streg i støvet, når hun kørte fingeren hen af bogryggene. De havde vist ikke været taget frem i lang tid. Hun stoppede ved en tyk, rød bog og trak den forsigtigt ud af hylden. Den så forholdsvis ny ud, men de bogstaver, der var trykt på forsiden var kunstfærdigt svungne på gammel manér. "Shades - et studie af Endrick Kongsala..." læste hun for sig selv og kneb øjnene sammen. Hun satte sig på gulvet i en glidende bevægelse og slog op på titelbladet. "... fra lærling til mester. En rapport over de mest betydningsfulde mestrer af skyggekunst gennem tiderne..." Widell løftede overrasket et øjenbryn. *Hold da op..! Det var nemt!* Hun kiggede op for at finde ud af, hvor langt hendes uvildige ven var nået og grinede, mens hun pegede på bogen hun sad med. "Jeg tror jeg har fundet noget!"
|
|
|
Tysh!
Mar 13, 2010 22:16:16 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 13, 2010 22:16:16 GMT 1
Voldsomt interesseret og glad på indersiden af overfladen, dykkede Inroht ned til den bevingede skabning ved navn Widell, og kiggede på bogen som var i hendes hænder og blev peget på. Øjnene blev spærret vidt op, ørerne med og halen bevægede sig i vidt vigør og gav udvendigt udtryk for hans nuværende tilstand. Præcis hvad jeg ledte efter, ven. lød der i en mindre dyster tone end tidligere, han forsøgte at tage bogen fra hende, de handske klædte hænder rakte ud efter bogen og kom til at lægge sig til bemærkning for hendes fingre.
"Endrick Kongsala, han må da have nogle svar til mig. tænkte Enroht for sig selv, et spor var fundet, nu var det et spørgsmål hvor langt sporet ville lede ham, hans ønske om at fuldstændig gennemgranske bogens indhold, bogstav for bogstav var stort. Håbet om at komme tættere sit mål var indenfor rækkevidde, det eneste der skulle til var at læse bogen.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 13, 2010 22:27:41 GMT 1
Post by widell on Mar 13, 2010 22:27:41 GMT 1
Widell blev mildest talt overrasket over hans entusiastiske reaktion. Han måtte virkelig have brug for det, der stod i den bog. ... og havde han lige kaldt hende for sin 'ven'? Hun trak på smilebåndet. Det havde hun godt nok ikke forventet af den utilnærmelige skiderik. "Jamen værsgo'," mumlede hun og rakte den til ham. "Hvad er det så, du leder efter?" Hun blev siddende på gulvet og klappede på plankerne ved siden af sig i et forsøg på at få ham til at sætte sig ned og tage den med ro. Han lignede ærligt talt en forskræmt gnaver sådan som han luskede rundt i skyggerne. Han havde helt sikkert skumle bagtanker med at finde den bog..! Widell kunne dog ikke lade være med at finde det interessant. Han var godt nok kold, men der lod til at være en udemærket pære skuet i fatningen et sted inde bag den hårde pandeskal. Hvis han bare ville indvie hende i sin søgen, kunne det være, at hun ville have mulighed for at finde ud af, hvad det var de hemmelighedsfulde øjne skjulte.
|
|
|
Tysh!
Mar 13, 2010 23:07:12 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 13, 2010 23:07:12 GMT 1
Inroht tog taknemmeligt imod bogen, og begyndte straks at læse sig igennem de første par sider. Med øjne der veg fra side til side, og en mund der mumlede sagte og lavt, små fraktioner af de ordstykker der stod til skue i bogen. Godt nok var han i sin egen verden, men et eller andet holdte stadig øje med omverdenen om ham, kunne det være hans hale der havde sin egen personlighed?
I mit ... shades ... våben ... skygger, udnyttes ... mumlede han, lyden af planker der blev klappet faldt ham for øre, og hans øjne veg ganske kort fra det ellers fikserede skue i bogen, instinktivt reagerer han med ikke at rører sig da han ser et lysfald lige der hvor Widell lægger hånd på gulvet. Så der skulle han hvertfald ikke hen, hvertfald ikke hvis han kan undgå det. Af grunde som selv de klogeste hjernekirurger og psykologer kun kan fantomere om, dejsede halen om foran ham, og spidsen veg fra side til side, som en sur mor der viftede pegefinger ad sit barn efter det havde gjort noget forkert. Et kapitel i bogen der især interesserede ham var "Udnyttelsen af skygger til omrejse.", straks fikserede han øjnene på teksten og sugede alt til sig som en knas tør svamp. Selv midt i al læsningen, og indsugning af informationen - tænkte Inroht lidt udover bogen. Hvorfor var hun stadig så interesseret i ham, hun var godt nok ikke et menneske, og sikkert ikke en halfbreed efter udseendet. Hans træning havde godt nok lært ham ikke at dømme på udseendet, var hun bare menneskeglad? Eller var hun blevet lun på ham? Eller var hun bare sådan? Uden svar på spørgsmålene blev de smidst til side et sted oppe i hans tanker, gad vide om man bare kunne snuppe bogen uden at nogen opdagede det? Han måtte hellere lade være istedet for at skabe for meget opmærksomhed om ham.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 13, 2010 23:18:34 GMT 1
Post by widell on Mar 13, 2010 23:18:34 GMT 1
Widell ærgrede sig. Den fremmede lod bestemt ikke til at være i snakke-humør. Hun trak benene op foran sig og støttede hagen på knæene mens hun betragtede ham. Hans øjne løb hurtigt over siderne, og det var helt tydeligt, at det var en bestemt information, han ledte efter. Widell lagde hovedet lidt på skrå og lukkede øjnene et øjeblik. Der var så dejligt fredeligt i biblioteket. Selvom hun foretrak selskab var det nu rart, at der var sådan en ophøjet stilhed. Folk lod til at have en form for respekt overfor de gamle bøger. De havde vel også set mere i deres liv, end et beast eller et menneske nogensinde ville komme til. De højtsiddende vinduer kastede sjove lysbilleder ind på gulvet, og en lille klat sollys var havnet omkring Widell. Det var nu dejligt med lidt varme. Hun smilede for sig selv og tog sig i at være ved at begynde at le. En spøjs lille vane hun havde, når glæden over bare at være i live boblede over og forsøgte at trænge sig vej ud gennem hendes mund. Hun pressede læberne tæt sammen for ikke at forstyrre Inroth i hans læsning, men det var tydeligt, at hun morede sig over noget. Eller alting, var det vel egentlig. Støvet dansede på en spøjs måde i lyskeglerne og fik Widell til at tænke på små, legende skovfeer.
|
|
|
Tysh!
Mar 16, 2010 12:12:49 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 16, 2010 12:12:49 GMT 1
De enkelte lyde der fangede Inrohts opmærksomhed var dem som Widell kastede fra sig, og nogle andre som gik en bogreol foran eller bagved dem. I sin intense gennemlæsning finder han udaf at denne Kongsala fyr havde bosat sig i en hytte i de nærliggende bjerge - lokationen var ikke direkte fastlagt men den var relativt detaljeret hvor på dette bjerg det var. Så er det jo næste stop. tænkte han for sig selv.
Han bed mærke i sin hukkommelse, bogens navn og forfatterens navn til senere genfindning, halen påbegyndte sin normale svajen fra side til side, som en harmonisk bevægelse og hans ansigt antog et normalt udtryk uden at virke glad, eller trist. Mest neutralt frem for andet, han lukkede bogen og satte den tilbage på dens tomme plads i reolen, men hvordan skulle han gengælde tjenesten til pigen? Han vidste ikke hvordan han skulle greje denne situation, under normale omstændigheder er der ingen der går op til ham og tilbyder hjælp. Det måtte have noget med hans ekstremt skumle udseende, og så hans halfbreed træk. Han vendte sig mod pigen og kiggede ned, "Hør, jeg skal videre - har fundet hvad jeg skal bruge - hvordan kan jeg udvise min taknemmelighed? spurgte han med en neutral stemme.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 16, 2010 12:22:34 GMT 1
Post by widell on Mar 16, 2010 12:22:34 GMT 1
De små skovfeer dansede stadig for Widells indre blik, da hun blev afbrudt i sine drømmerier af den fremmede. Hun rejste sig noget usikkert op og endte med at læne sig mod reolen for støtte, mens hun sendte ham et stort smil. "Jeg er da glad for, at jeg kunne hjælpe," lo hun og morede sig over den konsekvens han lagde i alle sine handlinger og sågar i sin stemmeføring. Der var ikke det mindste træk af glæde eller taknemmelighed at finde nogen steder i hans kropssprog, og det virkede fuldstændig malplaceret, når han nu netop påstod, at han satte pris på hendes hjælp. Nåja. Måske var han en omstrejfende eneboer eller noget, der ikke vidste, hvordan man skulle agere i samspil med andre levende væsener og vise dem, hvad man følte. Men han virkede interessant, og Widell kunne nu godt tænkte sig at han var blevet lidt længere for at holde hende med selskab. "Du kan da starte med at give mig dit navn?"
|
|
|
Tysh!
Mar 17, 2010 19:40:58 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 17, 2010 19:40:58 GMT 1
Inroht kiggede kort på Widell, hans træning og livsstil forbød ham at røbe sin identitet, men var han slået af skæbningens søde øjne, eller var han blevet lidt blød af naturens gang?
"... Inroht, det er mit navn. svarede han tøvende, han var ikke helt mørk som da han først trådte ind i biblioteket, måske var det den følelsesmæssige kontakt han ikke var vant til, nu var det hvert fald gjort - så var det kun spændende for ham hvad reaktionen ville være. Om hun ville hænge endnu mere på ham, eller hvad. Inroht begyndte at tænke i sit hovede at han måske kunne udnytte denne form for samkvem, og forståelse for hvordan man gebærder sig med andre som en del af sin profession, måske var det et led i træningen til Shadow Masters ? Hvem ved.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Tysh!
Mar 17, 2010 20:47:10 GMT 1
Post by widell on Mar 17, 2010 20:47:10 GMT 1
Widell sendte ham et stort smil og satte hænderne i siden. "Enrot? Sikke et besynderligt navn." Hun var ikke sikker på, at navnet var kommet ud helt rigtigt og forsøgte sig igen. "En.. Inro..." Hun lavede en barnlig grimasse af irritation over sig selv. Kunne hun nu ikke engang finde ud af at udtale hans navn? Pigen, der nedslagtede fjender med sine skarpslebne replikker? Et usædvanligt navn, jo, men alligevel..! "Inro-oh..." Hun sukkede og trak betuttet på skuldrene. "Er der ikke noget andet, du bliver kaldt?" Widell gav sig selv en mental lige højre og blinkede et par gange. Nu måtte hun altså lige tage sig sammen! Ellers endte det jo med, at hendes nye bekendtskab ville blive fornærmet og flygte, før hun lærte at udtale det pokkers navn. *Inroth, Inroth, Inroth, Inroth, Inroth...* "Iiienrot~!" brød det ud af hende, da hun i sine bestræbelser på at memorere det kom til at sige hans navn højt. Rødmen steg op i hendes kinder, og hun lo nervøst. Det var stadig ikke helt rigtigt.
|
|
|
Tysh!
Mar 17, 2010 21:08:39 GMT 1
Post by Inroht Yadaj on Mar 17, 2010 21:08:39 GMT 1
Første gang nogen hører mit navn, og så kan de ikke engang udtale det. tænkte Inroht lettere sukkende for sig selv, han kunne ikke undgå at more sig lidt over pigens forsøg på at udtale hans navn, hans morende udtryk sneg sig frem med et par løftede mundvige - et par enkelte spidstænder blev afsløret gennem læbernes slør. Inroht havde da aldrig været så bevæget af en anden skabning eller menneske før, nok fordi han i næsten hele sit liv har holdt sig for sig selv og sin familie, endvidere slet ikke med andre end sig selv efter han gik fra familien.
En kontrolleret forskrækkelse ramte ham da hun endvidere kommer til fejlagtigt at råbe hans navn ud i hele læsesalen. Nu var brøleren da begået, forhåbentligt var der ingen der lagde mærke til dem, udover en bibliotekar som rømmede sin hals noget så grundigt kunne han høre igennem salen. Modvilligt gentager han sit navn, igen lidt tydeligere og langsommere overfor Widell. "... In...roth, Inroth - Yadaj er mit efternavn..." svarede han, hun skulle sikkert have nogens tid til at øve det igennem, selvom han nu nok allerhelst ville ud af biblioteket i en lettere fart, før alt for mange mennesker fik lagt øjne på hvem han var, han ville nødig genkendes senere. I frygt for Widells reaktion, tog han dog en rask beslutning for sig selv at de blev nødt til at smutte ud fra biblioteket, uden at forklare noget for Widell tager han nænsomt hendes ene hånd, og begynder at gå mod bibliotekets udgang, han håbede at hun bare ville følge med uden kamp, men hvem ved.
|
|