En bred hængebro fører fra den nordlige til den sydlige side af kløften. Den er velholdt og sågar malet gul, men det er af religiøse årsager, fordi de lokale tror, at det forhindrer forsaken væsener i at krydse den. Den kan sagtens holde til at mere end 10 mand kan gå på den af gangen, men alligevel kan det være en ret uhyggelig oplevelse i blæsevejr. Et fald ville være den sikre død.

En af de måder man kan forcere kløften på er at benytte sig af en smal, primitiv trappe, der er blevet hugget ind i kanten. Den er dog lige så glat som de lodrette klipper, så det er med fare for liv og lemmer. Navnet skyldes ganske enkelt, at man bør lade en lille bøn stige til vejrs før man begynder sin nedstigning. Trappen fører ca. 100 meter ned til bunden af kløften.

Hvis man skulle nå bunden uden problemer, skal man endelig ikke tro, at man kan tillade sig et hvil. Hernede hvor solens stråler ikke når ret mange timer om dagen hersker forsakens og væsner, der aldrig skulle have været til. Grunden bliver mere og mere tør henmod den sydlige del af kløften. Sprækken er omkring 500 m bred, men svær at krydse pga. de mange monstre og det stenede underlag.

På sydbreden ligger en mindre by, der på symbolsk vis markerer overgangen mellem den sydlige og nordlige del af Destiny. Broen, der fører over kløften, ender her, og hvis man vil have lov til at komme i land skal man betale told. Byen overlever kun vha. pengene fra de gennemrejsende, for det er ikke til at dyrke landbrug i området.