Post by Admin on Mar 4, 2010 20:28:46 GMT 1
Som det står til lige nu er landet Destiny hele 102 år gammelt, og selvom det ikke er særligt gammelt for et land, så har landet alligevel en hel del historie.
Det hele begyndte vel i bund og grund i det gamle land, et stort kontinent der strakte sig fra nordpolen og et godt stykke sydpå. Det gamle land var styret af en enkelt mand, en diktator så at sige, bortset fra at han var vellidt og tog højde for befolkningens bedste, så godt han nu kunne.
Så for en 102 år siden var det at det nye land blev opdaget, og landet blev kaldt Destiny, da mange mente at det ville være et perfekt sted at udspille deres skæbne.
Kongen fik hurtigt sendt en gruppe folk afsted og den nye by Cierro begyndte at blive bygget.
I tiden efter Cierros skabelse var der en strid strøm af folk der strømmede til Destiny, de fleste af dem var grebet af spændingen ved eventyr og mulighederne der lå stort set åbne.
Kongen kunne selvfølgelig ikke rejse frem og tilbage over havet hele tiden, så han valgte at indsætte et råd i Destiny, der så skulle styre landet i hans sted.
En af de første ting rådet gjorde var at forsøge at få styr på alle de tusindvis af eventyrere der strømmede til Destiny, og det gjorde de ved at opfinde Guild konceptet. Eventyrerne kunne nu slutte sig sammen i grupper og modtage jobs fra civile eller andre guilds som de så kunne udføre, desuden var de frie til at gå på eventyr, så længe de indberettede hvad de fandt og gav en del af de skatte de fandt i skat til kongen.
Systemet fungerede fint, og ved samlet kraft fik man hurtigt udvidet landkortet. Samtidigt med det lykkedes det dygtige diplomater at skabe fred med de folk der allerede boede på Destiny, og således fik folk ikke kun lov at gå på eventyr, men man fik også dele af de oprindelige beboeres viden om landet, det var dog ikke meget da de ikke rigtigt havde lavet kort eller andet.
Efterhånden som tiden gik begyndte de forslkellige guilds at få større og større indflydelse, og snart blev de kongsvalgte rådsmænd skiftet ud med lederne af de største guilds, dels fordi de kendte hele landet og dets befolkning bedre, og dels fordi de nu havde mere magt til at få handlinger gennemført alligevel.
Dengang for 40 år siden var Destiny rigtigt igang med at blive etableret, men det gamle land havde problemer.
Utallige medlemmer af skæbnekirken var flyttet til Destiny, og resultatet blev hurtigt at der slet ikke var nok præster til at holde trit med befolkningen; landet blev næsten overrendt af Forsakens.
Det var dog ikke det værste, for selvom De Forsakened bar både sygdom og død med sig, så kunne de ikke alene udgøre enden på det gamle land.
Nej enden var noget ganske andet, noget helt ude af selv kongens kontrol. Vulkanen der havde prydet midten af det gamle land gik en dag i et voldsomt og eksplosivt udbrud, ja det var faktiusk som om jorden eksploderede i stedet. Hele kontinentet blev begravet i lave og de kraftige skælv der fulgte lod resterne af det gamle land synke i havet så ikke en rest blev tilbage. Det eneste der var tilbage var nordpolen, og der var der ingen der boede.
Destiny var nu det eneste land der var tilbage over havets overflade, og selvom mange frygtede for kaos, så besluttede rådet hurtigt at etablere et form for polykrati hvor man i rådet besluttede landets skæbne og hvad der skulle ske. Som en sidste stemme inviterede man den højeste enhed i skæbneskirken ind som værende den 11. stemme i tilfælde af at rådet ikke kunne beslutte sig.
Sådan gik det til at Destiny fik den styreform det har idag, og selvom der forekommer udskiftninger i rådet fra tid til anden, så er det lige præcis så løst at folk kan have lov at udforske og gå på eventyr, men stadigvæk kan trives med hinanden.
Der findes dog Dark Guilds, Guilds der har meldt sig ud af samfundet ved at nægte at følge de få love der er i Destiny og i stedet fastsætter deres egne love.
Landet er styret af lykken, af skæbnen og selvom du måske ikke altid kan klare alt, så er der en horde af eventyrere eller andre guilds der kan betales for at klarte arbejdet for dig.
Destiny er i sandhed et skæbnens land~
Det hele begyndte vel i bund og grund i det gamle land, et stort kontinent der strakte sig fra nordpolen og et godt stykke sydpå. Det gamle land var styret af en enkelt mand, en diktator så at sige, bortset fra at han var vellidt og tog højde for befolkningens bedste, så godt han nu kunne.
Så for en 102 år siden var det at det nye land blev opdaget, og landet blev kaldt Destiny, da mange mente at det ville være et perfekt sted at udspille deres skæbne.
Kongen fik hurtigt sendt en gruppe folk afsted og den nye by Cierro begyndte at blive bygget.
I tiden efter Cierros skabelse var der en strid strøm af folk der strømmede til Destiny, de fleste af dem var grebet af spændingen ved eventyr og mulighederne der lå stort set åbne.
Kongen kunne selvfølgelig ikke rejse frem og tilbage over havet hele tiden, så han valgte at indsætte et råd i Destiny, der så skulle styre landet i hans sted.
En af de første ting rådet gjorde var at forsøge at få styr på alle de tusindvis af eventyrere der strømmede til Destiny, og det gjorde de ved at opfinde Guild konceptet. Eventyrerne kunne nu slutte sig sammen i grupper og modtage jobs fra civile eller andre guilds som de så kunne udføre, desuden var de frie til at gå på eventyr, så længe de indberettede hvad de fandt og gav en del af de skatte de fandt i skat til kongen.
Systemet fungerede fint, og ved samlet kraft fik man hurtigt udvidet landkortet. Samtidigt med det lykkedes det dygtige diplomater at skabe fred med de folk der allerede boede på Destiny, og således fik folk ikke kun lov at gå på eventyr, men man fik også dele af de oprindelige beboeres viden om landet, det var dog ikke meget da de ikke rigtigt havde lavet kort eller andet.
Efterhånden som tiden gik begyndte de forslkellige guilds at få større og større indflydelse, og snart blev de kongsvalgte rådsmænd skiftet ud med lederne af de største guilds, dels fordi de kendte hele landet og dets befolkning bedre, og dels fordi de nu havde mere magt til at få handlinger gennemført alligevel.
Dengang for 40 år siden var Destiny rigtigt igang med at blive etableret, men det gamle land havde problemer.
Utallige medlemmer af skæbnekirken var flyttet til Destiny, og resultatet blev hurtigt at der slet ikke var nok præster til at holde trit med befolkningen; landet blev næsten overrendt af Forsakens.
Det var dog ikke det værste, for selvom De Forsakened bar både sygdom og død med sig, så kunne de ikke alene udgøre enden på det gamle land.
Nej enden var noget ganske andet, noget helt ude af selv kongens kontrol. Vulkanen der havde prydet midten af det gamle land gik en dag i et voldsomt og eksplosivt udbrud, ja det var faktiusk som om jorden eksploderede i stedet. Hele kontinentet blev begravet i lave og de kraftige skælv der fulgte lod resterne af det gamle land synke i havet så ikke en rest blev tilbage. Det eneste der var tilbage var nordpolen, og der var der ingen der boede.
Destiny var nu det eneste land der var tilbage over havets overflade, og selvom mange frygtede for kaos, så besluttede rådet hurtigt at etablere et form for polykrati hvor man i rådet besluttede landets skæbne og hvad der skulle ske. Som en sidste stemme inviterede man den højeste enhed i skæbneskirken ind som værende den 11. stemme i tilfælde af at rådet ikke kunne beslutte sig.
Sådan gik det til at Destiny fik den styreform det har idag, og selvom der forekommer udskiftninger i rådet fra tid til anden, så er det lige præcis så løst at folk kan have lov at udforske og gå på eventyr, men stadigvæk kan trives med hinanden.
Der findes dog Dark Guilds, Guilds der har meldt sig ud af samfundet ved at nægte at følge de få love der er i Destiny og i stedet fastsætter deres egne love.
Landet er styret af lykken, af skæbnen og selvom du måske ikke altid kan klare alt, så er der en horde af eventyrere eller andre guilds der kan betales for at klarte arbejdet for dig.
Destiny er i sandhed et skæbnens land~