Post by Zake Vanguard on Mar 6, 2010 22:59:11 GMT 1
Generelt:
#Fornavn: Zake
#Efternavn: Vanguard
#Køn: Mand
#Alder: 21
#Race: Menneske
#Class: Herbalist.
#Rang 1
#Sub Class: Forsaken
#Rang: 1
#Våben: Stav
#Skæbne: har ingen
Udseende:
#Billede: Her smider du et billede ind af din karakter, det er valgfrit.
#Højde: 187
#Vægt: 69
#BMI: 19,71
#Hår/pels: Sort hår som er lidt halvlangt. Og han har et rødt pandebånd på for at holde det ude af sine øjne.
#Øjne:Grønne
#Fysik: Zake er ret spinkel bygget, han kan godt tåle at skulle tage yderlige 10 kilo på hvis det var i form af muskler men lidt muskuløs er han da.
#Andet: Han har ar på sine håndled efter altid have kæder omkring dem. Og ja der ud over er der på hver af hans håndled lænket 2 kæder fast som er 30 centimeter lange
Personlighed:
#Generel Persona: Zake er en meget venlig person. Han hjælper dem der har brug for det og beder næsten aldrig om noget igen. Dog har han svær ved at lade nogle komme tæt på ham. Han frygter at skulle komme til at skade dem hvis hans kæder skulle falde af endnu engang.
Hvis han kommer en i en meget presset situation som han ikke kan overskue plejer han at gå helt ned og har svært ved at reagere. Han sætter sig bare ned og lukker helt af over for alle andre.
Han kan ikke tage synet af at nogle skader andre. Normalt føre det til han dummer sig ved at blande sig og selv få tæv.
Han har svært ved at skulle sige nej til personer. Han vil bare gerne gøre folk glade, og det kan sætte ham i problemer hvis 2 personer beder ham om en ting der modsiger hinanden.
Hvis han bare møder en person på gaden som hilser så har han intet imod at stå og sludre lidt og virker også ganske venlig.
Dog hvis det regner så bliver han nemt deprimeret og er ikke særlig hyggelig at snakke med da han ser på alle de onde ting i verden.
Når han først bliver meget sur eller fyldt med sorg, så begynder tingene at køre i en ond cirkel og intet kan rigtigt få ham til at flade ned på jorden igen. Og det ender normalt med hans kæder skringer og han forvandles.
Når kæderne først falder af Zake går han i blodrus. Når han er i den tilstand så angriber han typisk den som er tættets på. Dog hvis der er nogle i nærheden som virker til at være truende over for ham, så angriber han dem.
Han nyder lige frem at flænse den første han får fat i. Dog hvis der er andre i nærheden som også virker truende over for ham så angriber han dem også, så han kan flænse sine ofre i fred.
Hvis man kommer til at forstyrre ham i at flænse en, så angriber han den person i stedet. Men hvis man bare ser på så lader han en være.
Dog hvis der kun er en person i nærheden så an griber Zake den person om så h*n er truende eller ej.
Selvom en person han angriber måske er stærkere og han er ved at få tæv, så bliver han bare ved med at angribe. Han tænker slet ikke over at skulle stikke af.
#Styrker: Han hjælper andre.
Han har det fint fysisk.
#Svagheder: Hans kæder inden ved de går i vejen eller de går i stykker.
Han kan ikke klare presset situationer.
Han lader ikke folk komme tæt på sig.
Han har svært ved at sige nej til nogle
#Andet: Når han bliver meget sur eller fyldt med sorg eller andre mørke følelser så går hans kæder i stykker og hans bliver til sin forsaken form.
BG:
#Baggrund:
Det var en sen efterårs aften, regnen slog hårdt ned imod jorden og til tider blev alt overdøvet af den torden himlen skabte. De fleste søgte ly inde i deres kære hjem hvor de nød trykheden fra deres kære familie.
Dog var der en som trods alt fornuft kæmpede sig imod vejret. Denne kvinde hed Sara. Hun var på vej ud til en lille hytte lidt ude i skoven. Der boede hendes søster som var 9 måneder henne. Tidligere var der kommet en anden kvinde forbi Saras hus og givet besked om hendes søster var ved at føde, men ingen rigtigt kunne komme ud til hendes hytte på grund af vejret. Trods alt fornuft havde Sara uden tøvet taget afsted. Hun vidste at hendes søsters mand var død et måned tidligere og der var ingen andre der ude til at hjælpe hende, ikke andre end deres gamle mor.
Sara var en højtstående Fate og havde lovet sin søster at give barnet en skæbne før det skulle modtage sit navn og hun agtede at skulle holde det løfte.
Dog da hun kom frem til hytten og kom ind så var der helt mørkt, og stilheden blev kun brudt af et barns gråd.
Der gik lige et par sekunder før Sara opfattede hvad hun så. Hendes søster var død under fødslen og nu sad deres mor med søsterens barn i sin favn.
Saras mor så på hende med sorgfulde øjne og sagde stille ”Undskyld... jeg prøvede at stoppe hende... Men hun navn gav ham... Lige inden.. ”. Hun kunne ikke sige mere før hun selv græd.
Sara kunne ikke tro det, hverken det hun hørte fra sin egen mor, eller hvad hun så.. saras søster havde nu fordømt sin egen søn til at skulle leve som forsaken. Sara forbandede sin søster over det og ville bestemt ikke lade sin nevø skulle leve sådan et liv.
Sara gik over til sin mor og tog barnet op, hun lovede sig selv at hun ville tage sig af barnet.
”Hvilket navn.. gav hun ham” spurte Sara sørgmodigt over vel vidne hvad barnets fremtid ville ende som.
Moren så op på sin sidste datter og svarede ”Zake. Zake Vanguard”.
Sara smilede lidt og sagde ”Zake... jeg vil aldrig lade noget ondt ske dig.. det liver jeg dig”
Hun rettede blikket imod sin søster som lå fredfyldt på sengen og tænke *var det derfor du aldrig ville fortælle mig din skæbne... vidste du at dette ville ske...*
Sara blev med sin mor i hytten et par dage, de begravede søsteren. og sundede sig lidt.
Sara forlod så hytten en tidlig morgen med Zake.
Sara tog sig godt af Zake fra den dag. De første par år trak hun sig lidt tilbage og boede for sig selv med Zake.
Han voksede op og var en glad dreng. Han fulgte efter Sara hele dagen og Sara nød kun at have liv omkring sig som virkede så uskyldigt. Dog når hun så på ham så kunne hun ikke lade hver med at se det han senere han ville blive til.
Da Zake var 5 år så optog Sara igen sine pligter som en Fate, dog ville hun aldrig efterlade Zake alene hjemme så hun tog ham altid med. Desuden elskede hun ham så højt som sin egen søn. Zake kaldte også Sara for mor og han elskede hende over alt på jorden. Og hver gang de skulle nogle steder hen gemte han sig nærmest bag hende da det var en overvældende oplevelse at være iblandt andre end Sara.
Da Zake var 6 år var Sara begyndt at blive bange for at Zake måske snart ville vise tegn på at han var en forsaken.. Hun havde brugt langt tid på at studere i håb om der måske var en udvej. Men ind til videre havde alt været nyttesløs.
Dog en sen aften så havde hun taget et valg, hun hentede Zake og forklarede ham ”Zake.. min lille dreng.. Jeg må nød til at gøre noget dumt.. Ser du.. Du fik dit navn før jeg kunne give dig en skæbne.. Jeg vil gøre alt for du ikke skal ende som andre forsakens.. du må forstå det”
Zake forstod ikke meget af hvad hun snakkede om, men han blev automatisk ked af det da han kunne se hvor sørgmodig Sara var.
Sara satte Zake på gulvet og bedte ham lige meget hvad om ikke at rykke sig. Hun påførte et kraft fuldt ritual hvor hun prøvede at bruge sine evner til at give Zake sin egen skæbne.. Dog gik det bestemt ikke som det skulle.
Zake husker intet af det selv da han gik ud som et lys under ritualet. Da han endelig vågnede igen var hans håndled tunge. Omkring begge hans håndled var der nu en kæde lænket fast. Han så Sara liggende på gulvet med lukkede øjne og han kæmpede sig der over og prøvede at vække den kvinde som han så som sin mor. Men hun ville aldrig vågne igen.
Der gik 2 dage før der kom nogle til Saras hus, de ville bare forbi for at hilse men da de fandt Zake grædende ved siden af Saras livløse krop blev de meget overrasket.
Zake blev bragt hjem til en familie der valgte at tage sig af ham. De havde hørt fra Sara at Zake var født forsaken men de havde været gode venner med Zakes familie så de ville ikke lade barnet vokse op alene.
Så Zake voksede så op i den lille familie, der bestod af Mike (faren), Mona (moren) og deres børn Mike og Luna.
Det var endelig en god barndom der efter. Zake blev vandt til kæderne som voksede som han også selv gjorde. Han blev elsket af familien og han følte virkelig at det var hans familie.
Dette kunne endelig godt være slutningen på en historie om en dreng som havde en slem barndom.. Men dette er ikke sagen.
For de kæder Zake var blevet pålagt af Saras ritual hvor hun ofrede sit liv. De holdte Zakes udvikling som Forsaken tilbage. Han var bare et normalt menneske. Dog er der igen ikke engang de stærkeste Fate som kan binde en sjæl til desteny efter barnet har fået sit navn før sin skæbne.
Kæderne var kunne brydes.. Hvis de først ville falde af så ville Zakes sande jeg komme til skue og han vil gå i blod rus ind til han vil besvime. Så vil kæderne skabe sig selv igen.
Da Zake var 13 år, sad han med sine 2 søskende og legede, forældrene slappede bare af og kiggede på deres børn leget. Dog skulle de fleste børn vide at man ikke skal lege for tæt på et ild sted. For brændt barn skyr ilden. Men denne aften gik det til sidst lidt vildt for sig. Deres forældre var i gang med at prøve at få børnene til at slappe lidt af igen, men det endte med at Luna væltede tæt på ildstedet og en ildrager faldt ned og brædt hende slem på hånden.
Forældrene skreg jo op, det samme gjorde Luna og mens de alle prøvede at trøste hende. Dog sad Zake midt på gulvet og tog sig til hoved. Skylden, sorgen, det over vælde ham. Det var jo hans skyld at han havde skubbet Luna ved et uheld så hun brændte sig.
Dette var første gang siden Zake havde fået kæderne på at de faldt af. Alle de følelser der væltede op i Zake fik dem til at gå i stykker. Og så snart de faldt af.. Ja, så blev Zake indhentet af han var forsaken. Normalt i denne alder burde det at være forsaken ikke være så slemt endnu, men det kæderne havde holdt tilbage kom nu til ham og han gik direkte amok. Han endte i en blodrus angreb det han normalt ville se for at være sin egen familie.
Zake husker ikke meget af det, det er mest som et sort hul. Men da han endelig vågnede igen så var der blod over det hele, hans kære familie var alle blevet dræbt af ham.. Han troede først det var en ond drøm da han selv var smut ind i blod.
Men nej dette var ikke en drøm.
Af rent panik stak han af.. Uden at se sig tilbage.
Fra den dag hadede Zake sig selv for hvad han virkelig var. Han turde ikke rigtigt at komme tæt på andre. Han levede bare på gaden og stjal for at få mad.
Sådan levede han i små 2 år. Dog som man tror hele verden er imod en så skal solen endnu engang lyse på en.
En dag hvor Zake prøvede at stjæle en taske fra en mand, blev han grebet i hånden af manden. Zake var sikker på at skulle få sig en omgang.
Dog var det ikke sagen. Manden var en omrejsende, med et stort hjerte, og af en eller anden grund som Zake stadig i dag ikke ved hvorfor så gav manden ham 2 valg. Det ene var han ville straffe Zake, det andet var som undskyldning kunne Zake arbejde for ham.
Zake valgte selvfølgelig at skulle arbejde for manden da han helst ikke ville straffes.
Manden der hed Mayer, var en herbalist der rejste rundt og brugte sine egenskaber hvor der var brug for dem.
Det startede med at Zake bare skulle slæbe rundt på hans ting i byen, men efter hånden fik han lov til at hjælpe lidt med at blande planet, og plukke dem.
Det endte med at Mayer lærte Zake op som Herbalist.
Zake var sammen med Mayer indtil han fyldte 20. Zake havde lært alt hvad Mayer ville og kunne lære ham. Da Mayer ikke selv var verdens bedste Herbalist besluttede han at Zake ville have bedst ved at komme videre i verden og få lært noget mere.
De 2 skiltes den aften, og Zake takkede for alt Mayer havde gjort for ham.
Zake har nu vandret rundt i et år og hjulpet hvor han kunne, og overlevet fint, ved kun at kræve en seng og noget mad for sin hjælp, han vil helst ikke tage penge for sit arbejde.
Dog lever han stadig i frygt om kæderne endnu engang vil gå i stykker og han vil vise sit sande jeg endnu engang.
I
#Familie:
- Mia vanguard: Mor (død)
- Sara Vanguard: Søster (død)
#Guild: none
Stats:
Du får stat-point uddelt af den admin der godkender dig, dem fordeler du så på dine stats inden din karakter så bliver låst væk i karakter databasen så du ikke kan snyde med dine stats.
#Styrke: 10 +1 -2 =9
#Udholdenhed: 15 +1 +1 =17
#Præcision: 10 +1 +1 = 12
#Fart: 10 +1 -1 = 10
#Vilje: 10 -5 +1 = 6
#Magi: 5 +1 = 4
Ander:
Zakes kæder lader ham leve som et almindeligt menneske. Dog hvis de falder af så viser han sit sande jeg (mutation i forhold til Forsaken rank) og han går i blod rus.
For hver gang kæderne falder af så bliver de svagere. Så jo flere gange de falder af jo større sandsynlighed er der for de måske aldrig kommer tilbage.
#Fornavn: Zake
#Efternavn: Vanguard
#Køn: Mand
#Alder: 21
#Race: Menneske
#Class: Herbalist.
#Rang 1
#Sub Class: Forsaken
#Rang: 1
#Våben: Stav
#Skæbne: har ingen
Udseende:
#Billede: Her smider du et billede ind af din karakter, det er valgfrit.
#Højde: 187
#Vægt: 69
#BMI: 19,71
#Hår/pels: Sort hår som er lidt halvlangt. Og han har et rødt pandebånd på for at holde det ude af sine øjne.
#Øjne:Grønne
#Fysik: Zake er ret spinkel bygget, han kan godt tåle at skulle tage yderlige 10 kilo på hvis det var i form af muskler men lidt muskuløs er han da.
#Andet: Han har ar på sine håndled efter altid have kæder omkring dem. Og ja der ud over er der på hver af hans håndled lænket 2 kæder fast som er 30 centimeter lange
Personlighed:
#Generel Persona: Zake er en meget venlig person. Han hjælper dem der har brug for det og beder næsten aldrig om noget igen. Dog har han svær ved at lade nogle komme tæt på ham. Han frygter at skulle komme til at skade dem hvis hans kæder skulle falde af endnu engang.
Hvis han kommer en i en meget presset situation som han ikke kan overskue plejer han at gå helt ned og har svært ved at reagere. Han sætter sig bare ned og lukker helt af over for alle andre.
Han kan ikke tage synet af at nogle skader andre. Normalt føre det til han dummer sig ved at blande sig og selv få tæv.
Han har svært ved at skulle sige nej til personer. Han vil bare gerne gøre folk glade, og det kan sætte ham i problemer hvis 2 personer beder ham om en ting der modsiger hinanden.
Hvis han bare møder en person på gaden som hilser så har han intet imod at stå og sludre lidt og virker også ganske venlig.
Dog hvis det regner så bliver han nemt deprimeret og er ikke særlig hyggelig at snakke med da han ser på alle de onde ting i verden.
Når han først bliver meget sur eller fyldt med sorg, så begynder tingene at køre i en ond cirkel og intet kan rigtigt få ham til at flade ned på jorden igen. Og det ender normalt med hans kæder skringer og han forvandles.
Når kæderne først falder af Zake går han i blodrus. Når han er i den tilstand så angriber han typisk den som er tættets på. Dog hvis der er nogle i nærheden som virker til at være truende over for ham, så angriber han dem.
Han nyder lige frem at flænse den første han får fat i. Dog hvis der er andre i nærheden som også virker truende over for ham så angriber han dem også, så han kan flænse sine ofre i fred.
Hvis man kommer til at forstyrre ham i at flænse en, så angriber han den person i stedet. Men hvis man bare ser på så lader han en være.
Dog hvis der kun er en person i nærheden så an griber Zake den person om så h*n er truende eller ej.
Selvom en person han angriber måske er stærkere og han er ved at få tæv, så bliver han bare ved med at angribe. Han tænker slet ikke over at skulle stikke af.
#Styrker: Han hjælper andre.
Han har det fint fysisk.
#Svagheder: Hans kæder inden ved de går i vejen eller de går i stykker.
Han kan ikke klare presset situationer.
Han lader ikke folk komme tæt på sig.
Han har svært ved at sige nej til nogle
#Andet: Når han bliver meget sur eller fyldt med sorg eller andre mørke følelser så går hans kæder i stykker og hans bliver til sin forsaken form.
BG:
#Baggrund:
Det var en sen efterårs aften, regnen slog hårdt ned imod jorden og til tider blev alt overdøvet af den torden himlen skabte. De fleste søgte ly inde i deres kære hjem hvor de nød trykheden fra deres kære familie.
Dog var der en som trods alt fornuft kæmpede sig imod vejret. Denne kvinde hed Sara. Hun var på vej ud til en lille hytte lidt ude i skoven. Der boede hendes søster som var 9 måneder henne. Tidligere var der kommet en anden kvinde forbi Saras hus og givet besked om hendes søster var ved at føde, men ingen rigtigt kunne komme ud til hendes hytte på grund af vejret. Trods alt fornuft havde Sara uden tøvet taget afsted. Hun vidste at hendes søsters mand var død et måned tidligere og der var ingen andre der ude til at hjælpe hende, ikke andre end deres gamle mor.
Sara var en højtstående Fate og havde lovet sin søster at give barnet en skæbne før det skulle modtage sit navn og hun agtede at skulle holde det løfte.
Dog da hun kom frem til hytten og kom ind så var der helt mørkt, og stilheden blev kun brudt af et barns gråd.
Der gik lige et par sekunder før Sara opfattede hvad hun så. Hendes søster var død under fødslen og nu sad deres mor med søsterens barn i sin favn.
Saras mor så på hende med sorgfulde øjne og sagde stille ”Undskyld... jeg prøvede at stoppe hende... Men hun navn gav ham... Lige inden.. ”. Hun kunne ikke sige mere før hun selv græd.
Sara kunne ikke tro det, hverken det hun hørte fra sin egen mor, eller hvad hun så.. saras søster havde nu fordømt sin egen søn til at skulle leve som forsaken. Sara forbandede sin søster over det og ville bestemt ikke lade sin nevø skulle leve sådan et liv.
Sara gik over til sin mor og tog barnet op, hun lovede sig selv at hun ville tage sig af barnet.
”Hvilket navn.. gav hun ham” spurte Sara sørgmodigt over vel vidne hvad barnets fremtid ville ende som.
Moren så op på sin sidste datter og svarede ”Zake. Zake Vanguard”.
Sara smilede lidt og sagde ”Zake... jeg vil aldrig lade noget ondt ske dig.. det liver jeg dig”
Hun rettede blikket imod sin søster som lå fredfyldt på sengen og tænke *var det derfor du aldrig ville fortælle mig din skæbne... vidste du at dette ville ske...*
Sara blev med sin mor i hytten et par dage, de begravede søsteren. og sundede sig lidt.
Sara forlod så hytten en tidlig morgen med Zake.
Sara tog sig godt af Zake fra den dag. De første par år trak hun sig lidt tilbage og boede for sig selv med Zake.
Han voksede op og var en glad dreng. Han fulgte efter Sara hele dagen og Sara nød kun at have liv omkring sig som virkede så uskyldigt. Dog når hun så på ham så kunne hun ikke lade hver med at se det han senere han ville blive til.
Da Zake var 5 år så optog Sara igen sine pligter som en Fate, dog ville hun aldrig efterlade Zake alene hjemme så hun tog ham altid med. Desuden elskede hun ham så højt som sin egen søn. Zake kaldte også Sara for mor og han elskede hende over alt på jorden. Og hver gang de skulle nogle steder hen gemte han sig nærmest bag hende da det var en overvældende oplevelse at være iblandt andre end Sara.
Da Zake var 6 år var Sara begyndt at blive bange for at Zake måske snart ville vise tegn på at han var en forsaken.. Hun havde brugt langt tid på at studere i håb om der måske var en udvej. Men ind til videre havde alt været nyttesløs.
Dog en sen aften så havde hun taget et valg, hun hentede Zake og forklarede ham ”Zake.. min lille dreng.. Jeg må nød til at gøre noget dumt.. Ser du.. Du fik dit navn før jeg kunne give dig en skæbne.. Jeg vil gøre alt for du ikke skal ende som andre forsakens.. du må forstå det”
Zake forstod ikke meget af hvad hun snakkede om, men han blev automatisk ked af det da han kunne se hvor sørgmodig Sara var.
Sara satte Zake på gulvet og bedte ham lige meget hvad om ikke at rykke sig. Hun påførte et kraft fuldt ritual hvor hun prøvede at bruge sine evner til at give Zake sin egen skæbne.. Dog gik det bestemt ikke som det skulle.
Zake husker intet af det selv da han gik ud som et lys under ritualet. Da han endelig vågnede igen var hans håndled tunge. Omkring begge hans håndled var der nu en kæde lænket fast. Han så Sara liggende på gulvet med lukkede øjne og han kæmpede sig der over og prøvede at vække den kvinde som han så som sin mor. Men hun ville aldrig vågne igen.
Der gik 2 dage før der kom nogle til Saras hus, de ville bare forbi for at hilse men da de fandt Zake grædende ved siden af Saras livløse krop blev de meget overrasket.
Zake blev bragt hjem til en familie der valgte at tage sig af ham. De havde hørt fra Sara at Zake var født forsaken men de havde været gode venner med Zakes familie så de ville ikke lade barnet vokse op alene.
Så Zake voksede så op i den lille familie, der bestod af Mike (faren), Mona (moren) og deres børn Mike og Luna.
Det var endelig en god barndom der efter. Zake blev vandt til kæderne som voksede som han også selv gjorde. Han blev elsket af familien og han følte virkelig at det var hans familie.
Dette kunne endelig godt være slutningen på en historie om en dreng som havde en slem barndom.. Men dette er ikke sagen.
For de kæder Zake var blevet pålagt af Saras ritual hvor hun ofrede sit liv. De holdte Zakes udvikling som Forsaken tilbage. Han var bare et normalt menneske. Dog er der igen ikke engang de stærkeste Fate som kan binde en sjæl til desteny efter barnet har fået sit navn før sin skæbne.
Kæderne var kunne brydes.. Hvis de først ville falde af så ville Zakes sande jeg komme til skue og han vil gå i blod rus ind til han vil besvime. Så vil kæderne skabe sig selv igen.
Da Zake var 13 år, sad han med sine 2 søskende og legede, forældrene slappede bare af og kiggede på deres børn leget. Dog skulle de fleste børn vide at man ikke skal lege for tæt på et ild sted. For brændt barn skyr ilden. Men denne aften gik det til sidst lidt vildt for sig. Deres forældre var i gang med at prøve at få børnene til at slappe lidt af igen, men det endte med at Luna væltede tæt på ildstedet og en ildrager faldt ned og brædt hende slem på hånden.
Forældrene skreg jo op, det samme gjorde Luna og mens de alle prøvede at trøste hende. Dog sad Zake midt på gulvet og tog sig til hoved. Skylden, sorgen, det over vælde ham. Det var jo hans skyld at han havde skubbet Luna ved et uheld så hun brændte sig.
Dette var første gang siden Zake havde fået kæderne på at de faldt af. Alle de følelser der væltede op i Zake fik dem til at gå i stykker. Og så snart de faldt af.. Ja, så blev Zake indhentet af han var forsaken. Normalt i denne alder burde det at være forsaken ikke være så slemt endnu, men det kæderne havde holdt tilbage kom nu til ham og han gik direkte amok. Han endte i en blodrus angreb det han normalt ville se for at være sin egen familie.
Zake husker ikke meget af det, det er mest som et sort hul. Men da han endelig vågnede igen så var der blod over det hele, hans kære familie var alle blevet dræbt af ham.. Han troede først det var en ond drøm da han selv var smut ind i blod.
Men nej dette var ikke en drøm.
Af rent panik stak han af.. Uden at se sig tilbage.
Fra den dag hadede Zake sig selv for hvad han virkelig var. Han turde ikke rigtigt at komme tæt på andre. Han levede bare på gaden og stjal for at få mad.
Sådan levede han i små 2 år. Dog som man tror hele verden er imod en så skal solen endnu engang lyse på en.
En dag hvor Zake prøvede at stjæle en taske fra en mand, blev han grebet i hånden af manden. Zake var sikker på at skulle få sig en omgang.
Dog var det ikke sagen. Manden var en omrejsende, med et stort hjerte, og af en eller anden grund som Zake stadig i dag ikke ved hvorfor så gav manden ham 2 valg. Det ene var han ville straffe Zake, det andet var som undskyldning kunne Zake arbejde for ham.
Zake valgte selvfølgelig at skulle arbejde for manden da han helst ikke ville straffes.
Manden der hed Mayer, var en herbalist der rejste rundt og brugte sine egenskaber hvor der var brug for dem.
Det startede med at Zake bare skulle slæbe rundt på hans ting i byen, men efter hånden fik han lov til at hjælpe lidt med at blande planet, og plukke dem.
Det endte med at Mayer lærte Zake op som Herbalist.
Zake var sammen med Mayer indtil han fyldte 20. Zake havde lært alt hvad Mayer ville og kunne lære ham. Da Mayer ikke selv var verdens bedste Herbalist besluttede han at Zake ville have bedst ved at komme videre i verden og få lært noget mere.
De 2 skiltes den aften, og Zake takkede for alt Mayer havde gjort for ham.
Zake har nu vandret rundt i et år og hjulpet hvor han kunne, og overlevet fint, ved kun at kræve en seng og noget mad for sin hjælp, han vil helst ikke tage penge for sit arbejde.
Dog lever han stadig i frygt om kæderne endnu engang vil gå i stykker og han vil vise sit sande jeg endnu engang.
I
#Familie:
- Mia vanguard: Mor (død)
- Sara Vanguard: Søster (død)
#Guild: none
Stats:
Du får stat-point uddelt af den admin der godkender dig, dem fordeler du så på dine stats inden din karakter så bliver låst væk i karakter databasen så du ikke kan snyde med dine stats.
#Styrke: 10 +1 -2 =9
#Udholdenhed: 15 +1 +1 =17
#Præcision: 10 +1 +1 = 12
#Fart: 10 +1 -1 = 10
#Vilje: 10 -5 +1 = 6
#Magi: 5 +1 = 4
Ander:
Zakes kæder lader ham leve som et almindeligt menneske. Dog hvis de falder af så viser han sit sande jeg (mutation i forhold til Forsaken rank) og han går i blod rus.
For hver gang kæderne falder af så bliver de svagere. Så jo flere gange de falder af jo større sandsynlighed er der for de måske aldrig kommer tilbage.
