widell
Junior Member
Posts: 69
|
Post by widell on Mar 7, 2010 21:32:55 GMT 1
Hun rystede bestemt på hovedet. "Hvis de er så nemme at få fat på, finder jeg dem selv." Det var ikke ment til at lyde så ubehøvlet, og hun skyndte sig at komme med en tilføjelse med et grin. "Tag aldrig imod ting fra en omrejsende kvaksalver!" *Eller mennesker.* Widell lavede en meget sigende grimasse, som om hun var ved at blive kvalt i et eller andet og rystede en anklagende næve af ham. Forhåbentlig forstod han hendes humor - det var ikke alle hendes fæller, der syntes at hun var sjov. "Men hvorfor rejser du ikke selv ud? Det vrimler med guilds her i byen. Du kunne... finde én med en masse... dejlige... mennesker... i..." Hun satte langsomt farten ned, mens hun talte. Måske var det et dårligt træk at fornærme menneskeracen foran et menneske. Ja, helt klart en dårlig idé. En let rødmen steg op i hendes kinder, og hun forsøgte at tvinge sine vinger til at holde op med de spastiske bevægelser, de lavede bag hendes ryg. Forhåbentlig tog han det som endnu et udslag af dårlig situationsfornemmelse, for den var lidt svær at snakke sig ud af. Der var dem, der havde kaldt hende racist gennem tiden, men hun håbede ikke, at han ville dømme hende på den dårlige formulering. "Jeg mener, der er da sikkert mange, der... gerne vil have en kvaksalver på deres side~? Hun forsøgte sig med et forsonende smil, men kunne mærke, at rødmenen efterhånden var begyndt at ramme hendes ører.
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 7, 2010 21:46:20 GMT 1
"kvaksalver.. så har man hørt det med" sagde Zake og begyndte at grine lidt.. Kvaksalver havde han ikke hørt.. Alle han havde mødt havde selv bedt om at få urter og de kaldte ham ikke en kvaksalver.. men ja sjovt udtryk.
Zake lagde mærke til hvordan Viola satte farten ned imens hun talte og hvordan hun så begyndte at rødme og bevæge sig underligt. Da hun så rettede sig selv og hendes rødmen var nået til et højt punkt grinede han lidt. "Jeg vil ikke kunne klare mig selv... Og ja... er bange for at være i nærheden af andre.. i længere tid" sagde Zake, hans stemme blev lidt stille i slutningen af sin sætning. Ham i en guild og tage på eventyr med andre.. Nej, hvad så hvis hans kæder skulle falde af, det ville jo nærmest være at udfordre sit held hvor længe de ville holde.. Han ville ikke dræbe igen.
"Jeg... lever ude mærket for mig selv" sagde Zake så venligt og munterde sig selv op igen. Ja han ville leve sådan her til den dag han skulle dø eller havde fundet en nøgle til sin forbandelse. Dog ville det sidste nok være umuligt..
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Post by widell on Mar 7, 2010 22:08:35 GMT 1
"O-okay." Widell smilede flovt. Hvad i alverden havde hun nu fået rodet sig ud i? Den mand lød som om han havde nogle seriøse problemer. Men så alligevel... Hun havde jo selv problemer med at være sammen med mennesker, så var det ikke muligt, at han bare havde det på samme måde? At han også havde oplevet et eller andet traumatisk? Men der var da også en del beastmen, der levede for sig selv, afsondret fra resten af verdenen. Eneboere, der murede sig inde af frygt for at komme til at kunne lide verden udenfor. Dér var det igen. Det uforklarlige stik i hjertet, der fik hende til at ynkes det stakkels menneske-væsen, der aldrig ville lære at omgåes i samfundet. Irriteret pressede hun læberne sammen for ikke at kommentere på hans bemærkning. I det mindste hjalp det til at flytte hendes fokus, så blodet langsomt rendte tilbage hvor det kom fra. Hun ville ikke selv kunne leve en ensom tilværelse. Ærlig talt elskede hun selskab. Uden fysisk nærvær gik der ikke længe, før hun begyndte at blive rastløs og deprimeret. Men heldigvis var hun så tæt knyttet til sine guild-kollegaer, at den slags aldrig var et problem. Hun fulgte altid i hælene på dem, og var aldrig alene, med mindre hun selv ønskede det. En sorgløs tilværelse. Hun kiggede ned på sine hænder uden at vide, hvad hun skulle sige. Det var en lettelse, at han bare grinede af hendes forvirring, men det virkede også uhyggeligt, så tæt hun havde været på at bede ham om tilgivelse. Ham. Et menneske.
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 7, 2010 22:27:29 GMT 1
Zake smilede blot blidt, det var tydeligt hun ikke vidste hvad hun skulle sige til det. Men ja det var bare hans valg at leve på den måde. Han så ikke negativt på det, ja det var spild af tid. "Jeg nyder det skam... Bare vandre rundt fri og hjælpe folk jeg møder.. Det er ikke just nogen slem tilværelse" sagde han venligt. Selvfølgelig kunne ensomhed godt være ubekvæmt, men han havde aldrig tid til at lade sig på virke af det. Han var jo aldrig alene. Der var altid noget der i hans sind der bare ventede på at komme frem. Det var skræmmende og tvang ham til at tvinge sig selv fremad uden at tænke videre over sin ensomhed. Han ville ikke skade nogle. Han fik en kuldekysning ned af ryggen og som om noget klemte om hans hjerte et kort sekundt, hvorefter lyden af brækket metal kom. Nej ikke nu.. Han kiggede hurtigt ned på sine kæder. Det yderest kædeled på hver kæde var sprunget op og faldt til jorden, men før ledne ramte jorden blev de bare opløst i en sort røg. Phy nej, der var massere af kæden der kunne fortærres endnu, men han måtte ændre sin tanke gang før det gik galt. Han så op på Viola igen og smilede. "Lad os tale om noget andet.. Hvilken guild er du i?" spurte han pænt.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Post by widell on Mar 7, 2010 22:42:58 GMT 1
Widell lagde ikke mærke til, hvad der skete med kæderne, men til gengæld opfangede hun hurtigt den skygge, der gled over hans ansigt. Noget gik ham på, og et øjeblik så han decideret rædselsslagen ud. Så forsvandt udtrykket, og hans varme smil vendte tilbage lige så pludseligt, som det var forsvundet. Hun var lettet over, at han skiftede emne. Det var aldrig rart at skule være så alvorlig. "Lucky Star Guild," proklamerede hun med påtaget højtidelighed og rystede på hovedet. "Og nej, det er ikke mig, der har fundet på navnet!" Hun lo og kløede sig i nakken. Chaz havde virkelig trådt i spinaten, da han navngav gruppen. I hvert fald havde han fået at høre for det en million gange, når de farede vild eller tabte deres mad i en kløft. Hun rykkede lidt på sig på muren ved tanken om guildens leder. Han havde været så mærkelig på det sidste. Så altid på hende som om han gik i stykker indeni hver gang hun så væk. Og så skyndte hun sig selvfølgelig at vende blikket fra ham. Hvad det var, der nagede ham var hende en gåde, men hun kunne ikke lide at se ham sådan. En overgang havde han været tættere på hende end nogen før havde fået lov til. Widell rev sig ud af sine dagdrømmerier og så på Zake. Han var helt anderledes. Mærkeligt egentlig, at han slet ikke satte spørgsmålstegn ved, hvorfor hun havde udspioneret ham i hans arbejde. Han måtte alligevel have en vis tillid til sine omgivelser. Noget en omrejsende både overlevede på og blev dræbt af. Det gik pludselig op for hende, at guildens navn på ingen måde ville kunne linkes sammen med det falske navn, hun havde opgivet. Forhåbentlig ville han ikke straks fare hen til Rådet for at tjekke op på det.
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 8, 2010 15:24:04 GMT 1
"ahh.. sjovt navn.. har hørt lidt om den" sagde Zake venligt. Han var ikke lige den der interesserede sig mest for hvilke guilds der var og hvad de gik at lavede, men han hørte til tider stadig om dem. Zake sagde ikke rigtigt mere til det. Ikke fordi han ikke ville men nok bare fordi han ikke kunne finde på mere at sige. Hans interesse for guilds var ikke stor, og han vidste ikke rigtigt hvad han skulle dreje emnet hen på nu. Men han talte jo heller ikke så tit så længe med andre, så bare det at skulle finde på samtale emner var besværligt nok for ham. Han rettede sig op igen og roede endnu engang lidt rundt i sin taske og hev en lille æske op som han åbnede. Der var nogle få rodknolde i og han tog den ene op, der var stadig lidt jord på, så han skrællede roden med sin lille kniv. Da han fik skrællet et lille område så skal han lidt af den af og spiste den. Af ren automatisk rate han tilbudene rodknolden imod Viola trods han regnede med hun nok endnu engang takkede nej, men det var ubehøvlet at ikke tilbyde andre.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Post by widell on Mar 8, 2010 21:02:49 GMT 1
Widell åndede lettet ud. Han lod ikke til at være typen, der gik op i den slags, så hendes lille løgn var indtil videre velforvaret. Hun rystede på hovedet af rodfrugten. "Nej tak. Det er pænt af dig... men min mave er ikke det den slags." Widell klappede sig på maven med et smil. Hun var egentlig lidt småsulten, men hun syntes ikke, at hun kunne tillade sig at æde hans mad. Desuden var hun mere til frugt og insekter, hvis hun selv kunne bestemme. Gad vide hvornår de andre kom tilbage? De havde efterhånden været væk længe. Hun håbede inderligt, at de ikke havde drukket *alle* deres surt opsparede penge op. Hun kløede sig på næsen og faldt lidt i staver igen. Det var dejligt beroligende bare at få lov til at sidde og observere folk, når de arbejdede. Zakes behændighed var ligefrem en fryd for øjet. Normalt var hun ved at gå ud af sit gode skind, når folk forsøgte at hakke grøntsager ud med lidt for store knive, men mennesket lod til at have styr på det. Det hørte vel også ligesom med til jobbet. Hun skuttede sig. Skyerne var efterhånden trukket lidt meget sammen. Måske havde hun været for ivrig med at kalde på vindene tidligere? Hun mumlede et par ord ud i luften og koncentrerede sig om at sætte skub i dem igen, og snart brød solens stråler atter igennem på fuld styrke. Hun kunne ikke lade være med at lyse op i et stort smil ved gensynet og udstødte nogle små, muntre lyde, der næsten - også kun næsten - mindede om en melodi.
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 8, 2010 21:10:59 GMT 1
Zake smilede blot til Viola mens han trak på sine skuldre og sagde "Ja okay". Han skrællede resten af rodknolden og skar den nemt ud i et par stykker så det ikke ville være besværligt at spise dem.. De smagte nu bare af nødder rå, men de kunne kogs så smagte de lidt bedre. Zake lagde alle de forskellige ting ned i sin taske undtage den udskårende rod knold, og rejste sig op. "Jeg vil ikke tage mere af deres tid" sagde Zake venligt mens han tog sin taske på skulderen og gav hende derefter et høffeligt buk. Mes var det fordi han ikke brød sig om at skulle side i stilhed sammen med andre, han kunen ikke finde på noget at tale om. Og ja bare generelt brød han sig ikek om det. Zake tog endnu et stykke af rod knolden i munden og gumlede lidt på den. Han gav Viola et lille vink med hånden før han stille med en lille nynne begyndte at gå lidt væk fra stedet.
|
|
widell
Junior Member
Posts: 69
|
Post by widell on Mar 8, 2010 21:23:47 GMT 1
Widell så nikkede og så efter ham, da han bevægede sig væk. En sær snegl, men meget sød egentlig. Hun smilede og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun betragtede hans særprægede gang. Ikke fordi den var så forskellig fra andre mennskers, men alle havde hver deres måde at holde balancen på, og kropsholdningen gav hver enkelt person et særligt udtryk, når de gik. Pludselig kunne hun mærke sig selv glide ned af muren, så hun stod på jorden omtrænt hvor han havde siddet et øjeblik før. Hun åndede dybt ind og råbte så efter ham med en klar stemme, der tydeligt nåede frem til ham gennem den varme sommerluft. "Hvis du får brug for hjælp~" Hun var ikke klar over hvad det var hun sagde, det røg bare ud af hende. "~så spørg efter Widell Myotis!" En let rødmen steg op i hendes kinder igen, men nu havde hun sagt det, og hun stod ved det. Hun kunne godt lide ham. Selvom han var et menneske. Og hvis han fik lyst til at snakke med nogen om sine problemer, kunne han så i hvert fald finde hende under sit rigtige navn. Hun drejede om på hælen, sprang op på muren og satte i rask trav væk, før han ville kunne nå at svare hende. Gud, hvor var hun dog pinlig nogen gange..! Men hun var glad. Som altid. Og det var det, der betød noget. Så pyt med om et menneske eller to troede hun var tosset.
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 8, 2010 21:33:11 GMT 1
Zake vendte sig kort om da han hørte Viola tale til ham igen, men han nåede knapt nok at spørger om hvad hun mente før hun så var væk igen.. Underligt.. Widell Myotis.. Var det hendes navn.. ikke Viola Sunflower.. Tja.. han skule jo ikke kunne sige om hun havde løjet over for ham. Men det var vel også lige meget. Han skrev det sig just bag øret før han så vendte sig om igen og gik videre mens han nynnede. Han var dog langt fra sikker på han ville gøre det nogle sinde.. Nej han havde mødt hende ved rent tilfælde, sådan var livet, der var ikke mere i det. Han ville helst leve sit liv i fred.. Og hvis han havde problemer.. hvorfor ville hun hjælpe ham med det? han kunne virkelig ikke forstå det. Han blev mere og mere nysgerig over det måske ville han nok alligevel gøre det.. Nej han måtte stå fast ved sin leve vej.. eller måske.. lige meget den tid den sorg.
Zake sukkede og gik så videre ud i den åbne verden.
//out
|
|
|
Post by Elldono on Oct 14, 2019 17:38:14 GMT 1
Usa Online Phamacy Antibiotics Purchasing Cialis In Canada Discount Generic Secure Ordering Zentel Medication Low Price <a href=http://propecorder.com>propecia finapil</a> Amoxil Enceinte Online Pharmacy For Celebrex Where Can I Buy Cyproheptadine
|
|