|
Post by Zake Vanguard on Mar 14, 2010 21:26:06 GMT 1
Zake vidste ikke rigtigt hvad ahn skulle stille op her.. Han var læge, ikke ulve bekæmper.. Han lod blikket glide ned på sine kæder... Nej nej dum ide.. det var ikke smart.. Måske hvis de løb... Nej også dum ide.. dyrene var hurtigere.. Hvad kunne han forsvare dem med.. Han havde en lille urtekniv.. ikke andet.. Det var sku ikke godt. "eehhm.. hvad.. plejer man at gøre i sådan en situation..." spurte Zake Kalina i håb om hun vidste det. Han havde stadig front imod den ene ulv der stille og roligt gik tætter på som de andre ulve også gjorde. Zake havde ikke rigtigt lyst til at dø lige her.. Nej.. Hvis han nu tog kæderne af, havde han måske en chance.. men et det var ubehageligt.. og 2 der var andre til stede.. det ville ikke gå godt.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 14, 2010 21:45:02 GMT 1
Kalina så sig om og sagde "bak langsomt og roligt, op i det nærmeste træ" hun selv gjorde det samme, først komme højt nok op til at ulvene ikke kunne komme efter dem og dernæst forsøge at få en ånd frem der kunne hjælpe dem men det ville nok ikke blive så fandens nemt når hun kun kunne de helt basale alle de andre ville kun blive sure på hende hvis hun sagde noget til dem ud over bare en samtale og så kunne det gå galt
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 17, 2010 15:18:39 GMT 1
Zake bakkede stille og roligt imod nærmeste træ, dog uden at slippe sit blik fra ulven. Han ville reagere hvis den pludselig angreb. "Rolig vuffer... jeg er kun skind og ben" sagde Zake noget nervøst, mens ulven roligt fulgte efter ham. Zake kom enlig hen til træet og stod med ryggen til det. "Hvad så nu" sagde Zake stille, men før han kunne nå at sige mere, så hoppede ulven direkte imod ham. Zake nåede knapt lige at flytte sig og stod nu med ryggen op af samme træ om Kalina gjorde.. Ulven var klar til at skulle angribe igen, og det samme var de andre ulve.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 17, 2010 15:35:01 GMT 1
Kalina rakte ned og tog fat i kraven på Zake og sagde "herop, nu!" for hun havde formået at kravle lige op i den nærmeste gren. hun ville ikke komme til skade hvis hun kunne undgå det og han skulle da helst ikke lide under skader fra ulvene
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 17, 2010 16:02:10 GMT 1
Zake var ved at blive kvalt da Kalina tog fat i hans krave.. Men han fik hurtigt kravlet op, han havde nok aldrig kravlet hurtigere op i et træ før.. Og han nåede da det også lige før han blev bidt bag i af en ulv. "Det var tæt på" sagde Zkae med hjertet lidt siddene op i halsen mens han kiggede ned på de 8 ulve der nu stod rundt om træet og knurrede af dem.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 17, 2010 16:11:38 GMT 1
Kalina smilede skævt men da hun ikke brød sig om at være tæt på andre så hun kravlede længere ud på grenen, men uheldet ville at den knækkede og hun næsten ikke nåede at gøre noget, men ved ren refleks fik hun fat i resten af grenen og så på Zake med et skræmt blik, hun kunne kun lige holde sig fast i grenen og holde sine ben uden for ulvenes glubske gab
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 17, 2010 16:18:28 GMT 1
Zake var nær røget ned af grenen da Kalina var kravlet længere ud og den knækkede. "Hvad har du gang i" udbrød Zake mindre forskræket. Og nu hang hun bare der og dinglede, det ville hun da ikke kunne blive ved med. "Kom tag fat" sagde Zake og rakte hurtigt sin hånd ned til Kalina. Han ville ikke se på mens hun bare hang med fare for at falde ned, det var sikre hvis hun kom op på grenen.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 17, 2010 18:02:43 GMT 1
Kalina skyndte sig at gribe ud efter ham og fik da fat men det tog nogle forsøg for hun fik hevet sig op, denne gang endte hun med at klynge sig tæt ind til ham mens hun skælvede. det havde været en pænt sagt utroligt dårlig oplevelse det der var sket lige der
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 17, 2010 18:23:38 GMT 1
Zake hjalp Kalina med at hive sig op på grenen igen, nu var det ikke lige fordi han var den stærkeste i verden jo, men det gik lige uden store problemer. Da Kalina nærmest klyngede sig ind til ham så holdte han om en gren over dem med sin ene hånd for ikke skulle miste balancen og med sin anden havde han om Kalina. Han ville ikke lige opleve det igen at hun var ved at falde ned.. Hvad kunne de gøre, skulle de bare vente på ulvene gik væk.. Hvor længe ville de mon blive der.. "De forsvinder vel nok snart" sagde Zake beroligende til Kalina, men også lige så meget til sig selv. Men han var inderst inde ikke særlig sikker.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 17, 2010 18:26:14 GMT 1
Kalina nænnede næsten ikke at åbne øjnene for at se på ulvene og svarede "v-vi kan nemt komme til at blive her i en dags tid..." det mente hun baseret på ulvenes udsultede kroppe og det glimt de havde. noget skulle skræmme eller lokke ulvene væk og de ånder hun kunne bruge var ikke til megen nytte desværre
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 17, 2010 18:32:35 GMT 1
Zake kiggede stift ned på den ulv der havde angrbet ham.. Men han prøvede virkeligt ikke at lade Kalinas ord påvirke ham.. Han havde virkelig ikke lyst til at sidde her og se ned i sin egen død.. Bare tanken om hvor længe det kunne tage.. Hvad hvis noget kunne jage dem væk.. Nej hvad kunne de gøre, Kalina var skræmt virkeligt meget, og ham selv.. Ja han var bare herbalist og var selv skide bange i den her situation. "Vi skal nok klare den". Hans blik var stadig ned på ulvene, frygten for hvis han vendte blikket væk, og det så gik galt var stor..
|
|
|
Post by Kalina on Mar 18, 2010 22:09:02 GMT 1
Kalina trykkede sig forsat skræmt ind til Zake og pev skræmt for hun vidste ikke hvordan hun skulle få ulvene væk, ikke når de var så sultne og det eneste hun kunne finde på var at vente for hendes forældre ville blive bekymret og de fleste der kendte hendes familie holdte af hende og hendes forældre så de ville med glæde hjælpe med at finde hende
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 18, 2010 22:14:39 GMT 1
Zake var begyndt at falde lidt til ro, ulvene kunne ikke nå dem her.. Men Kalina var stadig rimligt bange. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han var ikke vandt til at være tæt op af andre. Og han viste virkeligt ikke hvad hun skulle sige her. Det eneste han gjorde var at holde om hende og ae hende lidt med hånden der hvilede på hendes hofte. "De forsvinder på et tidspunkt" sagde Zake venligt og skimtede ned imod Ulvene der gik rundt om træet og bare ventede på de ville komme ned.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 18, 2010 22:19:39 GMT 1
Kalina klyngede sig stadig ind til Zake, ligeglad med at han aede hende på hoften, hendes vejr trækning var heftig men forståeligt efter oplevelsen med nær at falde i døden til de sultne ulve. så hellere klamre sig ind til en fyr hun dårligt nok kendte
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 18, 2010 22:25:33 GMT 1
Zake sukkede lidt for sig selv.. Det ene var de ulve der bare stod og ventede på de ville falde ned, det andet var at skulle side med Kalina så tæt op ad sig.. Han kunne normalt nok kunne havde blevet sidene i et træ i lang tid og glo på ulvene.. Men det at side tæt op ad andre.. det var bestemt ikke noget han var vandt til, eller vidste hvordan han skulle reagere eller gøre. Zake begyndte bare at nynne lidt for sig selv, en melodi han havde hørt fra sin mor. Den havde hun altid sunget for ham da han var lille og ked af det.. Han vidste ikke hvorfor han begyndte at nynne den.. Det var vel bare noget han gjorde da han kunne mærke hvor urolog Kalina var.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 18, 2010 22:32:04 GMT 1
kalina klynkede svagt men slappede underligt nok af da hun hørte han nynnede, selv begyndte hun at nynne med på hans melodi selvom hun ikke kendte den. hun gjorde dog sit bedste og hun slappede mere af og uden at tænke over det lænede hun sig ind mod ham noget mere afslappet end før
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 18, 2010 22:38:00 GMT 1
Zake lagde mærke til Kalina var fladet lidt til ro efter han var begyndt at nynne. Han smilede lidt for sig selv men blev stadig ved med at nynne. Han lukkede øjne lidt men holdte stadig om grenen over sig og om Kalinas hofte.
Han lukkede bare detaljen om ulvene var der ude.. Han var selvfølgelig klar over de ikke skulle falde ned.. Men han tog det helt roligt ved ikke at tænke om det. På en underlig måde var det helt rart det her.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 18, 2010 22:44:18 GMT 1
Kalina nynnede forsat med, nu bedre end før og lukkede øjnene for at glemme ulvene selvom hun tydeligt kunne høre deres knurren, det fik hende til gengæld til at ignorere at han holdte om hendes hofte. men så slap hun også selv for at holde ordentligt fast i grenen, ikke at hun ikke gjorde det
|
|
|
Post by Zake Vanguard on Mar 18, 2010 22:54:59 GMT 1
Zake nynnede stadig. Det var rart, beroligende, selv han faldt selv helt til ro. Det var helt rart... Nej ikke tænke sådan.. Det er kun situationen der gør noget ved ham.. Aldrig komme tæt på andre.. kun denne ene gang. Zake syntes at høre nogle lyde lidt væk... Eller hvad.. Jo der var nogen.. eller noget... Lad det nu ikke være flere ulve. Zake stoppede med at nynne og lukkede øjne op og så på Kalina og spurte "Er det bare mig der høre syner.. eller høre du også nogle". Han ville helst være sikker.
|
|
|
Post by Kalina on Mar 18, 2010 22:57:47 GMT 1
Kalina lukkede øjnene op i det samme Zake sagde han kunne høre noget og lyttede efter, jo der var nogen og sagde "jo... jo der er nogen på vej" hun kunne ikke lade være med at håbe det var hende far og nogle af mændende fra byen
|
|