A day in the forrest.

[Zake Vanguard]

Zake gik stille for sig selv ude i skov brynet. Han havde som altid sin taske over skulderen, og havde taget en lidt mindre slidt rød kappe på. Han gik normalt ikke med kapper, men da han lidt tidligere havde hjulpet en bondes søn der havde lidt med slemme krampe andfald og smerter, så fik han den som tak for hjælpen.
Zake ville bestemt ikke havde taget noget for det, han havde bare givet drengen lidt bark fra en sølv pil, der hjalp lige imod de symptoner. Han havde også givet familien resten af den bark han havde og forklaret pænt hvordan man kunne gendkende træet og bruge barken.

Men lige nu gik Zake imellem træerne for at lede lidt efter diverse urter. Han havde alligevel ikke meget andet at lave og var alligevel i området, så han så sit smut til at skulle gå ind i skov brynet.

Det var dejligt stille, der var lidt fugle der pippede men ellers var det eneste der brød stilheden, Zakes fodtrin og lyden der kom fra hans kæder der var lænket fast til hans håndled.
Han lagde ikke selv mærke til lyden vitterlig længere da de havde været der i 15 år nu.

[Kalina]

Kalina vandrede roligt gennem skoven, herude var der kun små jord elementer og de var meget søde at snakke med for de lavede bare nogle nuttede ansigter til hende hvis de var enige eller gav hende ret. det kunne dog lige så godt ændre sig til noget helt andet hvis hun sagde noget de ikke brød sig om, stolte små kræ men sjovt selvskab når hun jo ikke turde nærme sig folk på grund af sin skæbne

[Zake Vanguard]

Zake satte sig på hug ved en lille blomst og stak kniven ned i jorden. Han vred kniven lidt rundt og fik til sidst løsnet den op med rod. Zake roede så lidt rundt i sin taske og fandt en lille krukke frem hvor der lå nogle af de samme blomster i. Han lagde så planten ned i den og lagde krukken ned i tasken igen.
Zake rettede sig op og gik lidt videre og nynnede lidt for sig selv.
Dog stoppede han pludseligt op da han hørte andre lyde i skoven end dem han selv lavede.. det lød som om noget andet gik i skoven.. Zake begyndte straks at tænke paniske tanker, var det er dyr? var det mon farligt? ville han blive spist? hvis nu den jagtede ham?
Jaa, han havde det med at overdrive sine tanker når han gik i panik, dog rykkede han sig ikke ud af stedet.
"Tag det nu roligt Zake.. det er sikkert bare noget du bilder dig ind... Ja.. det er nok rigtigt.. den gør mig nok ikke noget" mumlede Zake for sig selv. Den dejlige ensomhed han levede i gjorde at han gerne snakkede til sig selv, uden rigtig at tænke over det.

[Kalina]

Kalina vandrede videre og da to jord element ånder begyndte at tumle rundt undslap en kluklatter hende for det så da sødt ud, lige noget hun trængte til efter en dårlig dag med kedelige oplevelser. det var tit derfor hun søgte herud til jord elemtalerne, selvom de var små

[Zake Vanguard]

Zake stod stadig i sine paniske tanker, da han hørte en svag latter.. Vent vilde dyr de grinte da ikke som mennesker... Var det måske en skov ånd han havde gjort sur ved at tage planten... Måske ville den slæbe ham ind i skoven og lade ham fare vild.. eller måske ville den hive ham ned til helevede.
"Nej Zake.. .din idiot.. det er bare historier.. det passer ikke... se det er nok bare et dyr... eller en anden der er her ude" sagde Zake ganske nervøst til sig selv
Han tvang sig selv til at gå lidt videre men kunen ikek lade hver med at tænke over de lyde og endte med at sige lidt højt "Er her nogle".
Zake tog sig til hoved... flot selvfølgelig er her nogle, hvor skulle lydene ellers komme fra.

[Kalina]

Kalina gik da roligt videre indtil hun hørte en stemme og kaldte igen "hvem råber sådan op? du skræmmer jo alt liv væk" mere stille men højt nok til at vedkommende burde kunne høre hende som hun uden problemer gik videre gennem skoven

[Zake Vanguard]

Zake kom med et mindre spjæt der da faktisk kom et svar igen til ham..
"ømm undskyld" sagde Zake mere stille. Det var en kvindelig stemme så meget vidste han dag.. Men Zake valgte ikke at sige mere. Han ville da ikke virke ubehøvlet.. hun virkede ikke som en der gad at snakke.
Men i det mindste var det ikke en stor ond uhyggelig skov ånd der kom og ville dræbe ham.. Eller måske var det bare en af de dersens skov ånde der lokkede en dybere og dybere ind i skoven ved at forføre sit offer.. Nej det vill han ikke gå med til.
"Nej jeg går ikke med.. find nogle andre at dræbe skov ånd" sagde Zake nervøst som tydelig overdrev sine egne tanker om hvem der kunne være i skoven.
Zake satte sig stædigt ned på jorden og ville bestemt ikke rykke sig.

[Kalina]

Kalina lyttede til den mandlige stemme som der lød svar og hun fulgte den som manden talte, et grin brød dog frem fra hende idet han åbenbart troede hun ville føre ham længere ind i skoven. men takket være hans stemme fandt hun frem til ham og sagde "jeg altså ikke ude på noget, er her bare sammen med mine små venner" hvilket var sandt nok, jord ånderne var små og de var hendes venner selvom han nok ikke kunne se dem

[Zake Vanguard]

Zake hørte kvinden komme nærmere på hvor han var.. *Zake kom nu... stik nu af.. så bliver du ikke spist.. din idiot... nej tænk hvis den vil have mig til at løbe så jeg fare vild.. ja det er sikkert det*.
Dog blev Zake revet ud af sine tanker igen da han igen hørte kvindens stemme, men det var som om... Ja hun stod jo lige foran ham.. Zake betragtede hende kvinden med et kort elevator blik, alle de små detaljer fangede hans blik, hun var køn.... Nej for helevede det var nok det skov ånden ville have ham til at tro... eller måske var hun ikke en skov ånd.
"små venner?... så du spiser mig ikke?" spurte Zake mindre forvirret og lidt nervøs.

[Kalina]

Kalina grinede igen da fyren jo tydeligt måtte være godt frygtsom ved at tro hun ville spise ham så hun svarede "jeg spiser ikke andre, og mine små venner kan du næppe se. jeg er en Evoker. ånderne og elementalerne er mine venner" hun sendte ham et sødt smil men holdte sig dog på afstand, ikke om hun ville tage cahcnen med at komme tæt på for han var jo ikke just en grim nar. hvilket nok havde være at fortrække faktisk. så havde hun haft en grund til at gå men han var jo flink så det ville ikke være pænt bare at gå uden videre

[Zake Vanguard]

Zake sad lidt og ja næsten stirrede lidt på hende.. En evoker, ja dem havde han da hørt om, han havde bare aldrig talt med en før.. Zake rystede så lidt på hoved for ikke skulle stirre så meget og bukkede så venligt for hende, det var lige før han rørte jorden med sit hoved da han nu sad ned.
"Åh... beklager meget frøken" sagde Zake venligt og smilede da han fik rettet sig op igen.
"Mit navn er Zake Vanguard, øhmm.. jeg er Herbalist.." sagde Zake venligt.. Men han holdte godt øje med hun ikke kom for tæt på ham lige pludselig.. Hvis det nu var en skov ånd.. ja så ville den sikkert prøve at nare ham.. Men næ nej, ja var en fri fugl der ikke skulle nres af sådan en ånd.... men måske var det jo en kvinde som ikke var en ond ånd..

[Kalina]

Kalina så på fyren, hvorfor skulle han også have fine manere. det gjorde det jo bare sværre at hade ham og endnu mindre grund til at gå, men hun kunne ikke dy sig for at sige drillende "ser de noget de kan lide?" med et bredt smil der tydeligt fortalte at hun bare drillede inden hun nejede pænt og præsenterede sig "jeg er Kalina Xentra, Evoker men ikke videre ekspert i faget endnu" med et sødt grin

[Zake Vanguard]

Zake rødmede lidt over hendes kommentar.. Ja hun var bestemt køn... Nej han skulle ikke tænke sådan..
"Hyggeligt at møde dem" sagde Zake venligt og prøvede at slappe af igen.. Dog var det altså ikke nemt.. Han havde opildnet sig selv meget med tanker om at skulle til at vandre rundt i skoven hjælpe løs og dø af udmattelse i sidste ende.. Men så på den anden side ville han nok ikke lige frem dø det første stykke tid han kunne jo bare leve af de planter han kendte.. Ven nej, nu skulle han ikke til at gå igang igen med den tanke gang.
"Det var bestem ikke min mening at skulle være uforskammet før" sagde Zake så venligt og hentød med han havde larmet lidt, han var jo bare blevet nervøs.

[Kalina]

Kalina smilede mens de to jord ånder fra før dukkede op igen foran hende så hun kunne se dem tumle rundt og det morede hende så hun grinede igen, hans ord fik hende bare til at smile mere mens hun sagde "det gør intet, du lød dog nervøs. noget galt?" hun vidste ikke om han manglede noget, eller måske var faret vild. men hvis han ikke ville ud med det så kunne hun jo ikke hjælpe ham. hun ville bare ikke for tæt på ham, det kunne jo nemt ende galt

[Zake Vanguard]

"øhh.. nej nej" sagde Zake venligt og viftede lidt med sine hænder for an sig for at indikere at der intet var galt.
"jeg.. øh.. troede bare de var en ond ånd der ville føre mig ind i skoven og dræbe mig... dum tanke... det sker nogle gange for mig" sagde Zake venligt og smilede.

"Altså.. ikke noget ondt ment" sagde Zake så hurtigt da han ikke ville have hende til at tro at han mente hun var en ond person.. nej overhoved ikke. Det var bare hans tanker der til tider elskede at give ham paniske andfald.

[Kalina]

Kalina kunne ikke lade være med at grinne mildt da han forklarede sig overfor hende hvilket hun blot svarede "det okay, den her skov er fyldt med ånder. de skader dog sjældent nogen. der to af dem her lige nu og de tumler bare rundt" selvom hun vidste han nok højest så bladende flyve rundt og det kunne bortforklares med vinden som også var begyndt at røre på sig

[Zake Vanguard]

Zake kiggede lidt rundt.. han så ingenting.. Men okay hun var så også en evoker, der var et eller andet med de kunne se ånder og alt muligt andet som andre ikke kunne se.
"Ja okay..." sagde Zake venligt, men var stadig rimlig sikker på der nok et eller andet sted skulle gemme sig en sur skov ånd med store skarpe tænder der bare ventede på at spise ham.

Zake kom indelig op på benene igen og børstede lidt blade og skidt af sine bukser. Dog med lidt besvær da hans kæder gik lidt i vejen da der først kom bevægelse i det. I starten havde han altid fået blå mærker af dem, men ja han var begyndt at undgå det nu da han vidste hvordan de bevægede sig når han bevægede sine arme.

[Kalina]

Kalina smilede venligt, selvom hendes øjne dog havde et glimt af trished. det var nærmest permanent at se i hendes øjne, det var dog ikke særlig svært at forstå hvorfor hvis man lærte hendes skæbne at kende. hun tog sig ikke af hans kæder, hun anede ikke hvad pokker de var til så hun bekymrede sig ikke om det. hun vidste dog ikke hvad hun skulle sige lige nu dog

[Zake Vanguard]

Zake smilede bare til Kalina men da han hørte noget i skov bunden vendte han sig om og så sig lidt omkring. Der gik ikke mere end et par sekunder før der kom et dyr frem. En ulv og den var ikke alene der var flere rundt om dem.
"Er det flere af dine venner" spurte Zake venligt til Kalina mens han gik tættere på ulven foran sig. Det var ikke lige gået op for ham dette faktisk var farligt, men da ulven knurrede af ham trak han sig igen tilbage.
"Eller hvad" spurte han så lidt med en mindre bange stemme. Måske var det den onde skov ond der havde sendt sine dyr.

[Kalina]

Kalina så undrene på fyren inden hun så ulvene, først undrede hun sig over dem men så snart han nærmede sig den ene og den knurrede af ham svarede hun ham hastigt "nej!, det det... d-det rigtige udhungrede ulve!" med utroligt nervøs stemme, hun vidste hun ikke ville dø her men det var sku ingen garanti for hun ikke ville komme til skade og det ville hun helst gerne undgå for hun var ikke sikker på hun kunne styre nok af ånderne her til at stoppe ulvene