Post by Sally Skæbneløs on Mar 11, 2010 18:53:02 GMT 1
Navn: Kaptajn Sally Skæbneløs, Sørøver Sally, Sally Soulless
Køn: Kvinde
Alder: 28
Race: Menneske
Class: Gunner, Forsaken
Rang: 5
Skæbne: -
Kaptajn på det gode skib "Elisabeth"
Udseende:
Billede:
Højde: 174cm
Vægt: 60kg
Hår/pels: Brunt, går hende til lænden
Øjne: Brune
Fysik: Senet, veltrænet
Andet: Sallys venstre arm er ved at muterer. Hendes hånd er gråsort og klo-agtig, hendes håndled unaturligt tyndt. Fra hånden strækker det gråsorte sig op ad hendes arm, og fra tid til anden kan man se det boble, som har det sit eget liv. Hvor mutationen har spredt sig er hendes ’hud’ desuden kold som is.
Personlighed:
Generel Persona: Sally er sin egen lykkes smed, og lader aldrig en chance for at forøge den passere, ligegyldigt hvem eller hvad det går udover på vejen. De eneste folk hun tager hensyn til, og blandt dem er hun sågar en helt fair kaptajn, der ikke behandler nogen bedre, bare fordi de er i kridthuset, men giver dem som fortjent. Hun skider højt og helligt på alt og alle der prøver at bestemme hvad hun skal og ikke skal, så som Rådet, præster, regler, etik og morale.
Hun har ingen skrupler med at manipulere eller forføre folk, for at opnå hvad hun vil have, om det så er guld, en gratis omgang eller et godt knald. Hvis folk får følelser for hende, eller tror ’de har noget sammen’ holder det hende bestemt heller ikke vågen om natten at forsvinde ud af deres liv uden et ord fra den ene dag til den anden.
På tros af hendes ellers så selvsikre person, er der en ting hun stadig tvivler ved. Hendes bror, Morgan. Hele ’familie’ konceptet er en smule fjernt for hende, når det ikke gælder besætningen, og hun kan ikke undgå at være temmelig overbeskyttende over ham.
Styrker: Sally har mange kontakter, flere af dem på høje steder, og har derfor let ved at skaffe de informationer hun nu engang skal bruge. Hun er en dygtig skytte, og har sjældent tabt en duel eller kamp, da hun heller aldrig kæmper fair.
Svagheder: I kraft af at være forsaken og et første klasses røvhul, har Sally skaffet sig en del fjender på halsen. Udover samtlige Fates og skæbne fanatikere der mener hun er monster, er der tidligere elskere med knuste hjerte der søger hævn, forhenværende velhavende og enhver handlende der nogensinde har været uheldig nok til at skøde på hende på åbent hav.
Hun er analfabet, men kan dog skrive sit navn, og læse sit skibs navn, samt adskillige synonymer for ’overdrage’.
Andet: Når Sally går i havn bære hun altid handske for at skjule sin mutation, men denne ryger af så snart hun sætter fod på skibet igen, både til hverdag og når de bore andre skibe.
BG:
Baggrund:
Navnet ’Lillian’ var det der fornægtede Sally hendes skæbne. Hun havde knap forladt hendes morders skød, før hendes far, med revolver for panden, forseglede hendes skæbne og navngav hende.
Manden bag disse ugerninger var Kaptajn Hakkar, en frygtet pirat der hærgede Destinys have. Et skib var dog intet sted for et spædbarn så de første mange år af sit liv brugte Sally på landjorden, hvor hun blev opfostret på ”Den Røde Lanterne”. Det var der hun fik navnet ’Sally’, der hun tog sine første skridt og sagde sine første ord. Kaptajn Hakkar kom forbi et par gange om året, oftere som hun blev ældre, for at se hvordan hun voksede og begik sig. Sidste gang han kom, var en kølig forårsdag og denne gang havde han Sally med sig da han gik, selvom hun stadig ikke var andet end et barn.
Kaptajn Hakkar var en selvsikker mand, lidt for selvsikker ville mange mene. Han kaldte altid Sally ved sit oprindelige navn, Lillian, og var ikke sen til at fortælle til enhver der gad høre det, hvordan han tog hende fra krybben. Oftest var han dog i en tilstand af fuldskab, så den ændrede sig fra gang til gang. Men med tiden var Sally i stand til at stykke det hele sammen.
Tilsyneladende havde en Fate forudset fødselen og at barnet ville blive en mægtig Fate, en der ville opnå store ting i godhedens navn. Siden det på en eller anden måde var linket til Hakkars skæbne, frygtede han at dette barn ville gøre en ende på ham. Han ville så stoppe det, men havde i sin ’godhed’ valgt ikke at dræbe hende, men fratage hende hendes skæbne, så hun aldrig ville kunne blive Fate, men i stedet skulle tjene ham på skibet.
Sally var efterhånden blevet en selvstændig kvinde, og det huede hende bestemt ikke. Men livet på skibet var efterhånden det eneste hun kendte. Hvad kunne hun gøre ved det?
Ikke meget viste det sig, men lidt var nok. Det var en overskyet nat, men månens lys trængte stadig igennem. Der havde været stridigheder om fordelingen på deres sidste bytte, og det var nært endt i et blodbad. Der var en spændt atmosfære på skibet. Alle viste der var mord i luften. Det startede småt. En let summen i luften, der spredte sig fra de nederste dæk, op igennem skibet. Halse blev skåret over i mørket, lig kastet i havet. Men det var ikke nok. Noget skulle ændre sig den nat, om det var kaptajnen eller besætningen ville tiden vise.
Det meste af besætningen var med da døren til kaptajnens kahyt blev sparket op. De havde håbet at fange Hakkar på sengen, men han var allerede op, og plantede en kugle mellem øjnene på den første der trådte ind. Den døde krop fik snart selskab af endnu et. Skuddene fløj frem og tilbage, klinger krydsede, og skrig lød i natten i flere minutter inden der blev stille.
Sally havde holdt sig på afstand af alt balladen, men stak nu næsen frem fra hendes skjul. En skikkelse trådte ud fra kahytten. De af besætningen der ikke havde deltaget i mytteriet heppede bragt da deres sårede, tungt åndende kaptajn trådte ud. Han havde nedkæmpet dem ene mand.
Et skud løb og alt blev stille. Mængden delte sig idet Sally gik ind til liget af sin tidligere kaptajn Hakkar. Hun plantede solidt støvlen på hans ryg, trak hatten af ham, og tog den på selv. Hun tog et roligt kig rundt på resterne af besætning. Ingen indvendinger. ”Skal i stå her og glo hele natten?! Få de lig overbord, dækket skal skrubbes. Det skib her sejler ikke sig selv!”
Sally havde fået sin hævn, og overtaget skibet. Derfra tog det hende ikke længe at skabe sig et navn for hende selv og besætningen, og Destinys skræg.
Familie:
- Morgan (Bror)
- Trey Roscoe (1. Styrmand)
- Kampka (Styrmand)
- Gina den vise (Weatherweaver)
- Gamle Tom (Skibslæge (Herbalist), kok)
- Vrede Villy (Navigator)
- John et-ben (Navigator)
- Kraken (bådsmand)
- Lille Joe (forsyningsmand)
- Jack (skibsdreng)
… og resten af besætningen (86 mand)
Guild:
Stats:
Styrke: 44
Udholdenhed: 44
Præcision: 200
Fart: 106
Vilje: 15
Magi: 1
Rank 5
Lucky shot
Lucky shot tager på Sallys svineheld og lader hende tage et nært-umuligt skud med perfekt præcision, om det så er at skyde hatten af en anden kaptajn på 700m afstand, i oprørte vande og strid modvind, eller vingen af en flue i tåget vejr og beruset tilstand.
Evnen kan bruges en gang pr. tråd.
Misc.
Andet:
”I suppose that being forsaken there’s not much to life. A fate is needed for loving, feeling!
How does this all not make me… ah what’s the word again… Heave!”
Køn: Kvinde
Alder: 28
Race: Menneske
Class: Gunner, Forsaken
Rang: 5
Skæbne: -
Kaptajn på det gode skib "Elisabeth"
Udseende:
Billede:
Højde: 174cm
Vægt: 60kg
Hår/pels: Brunt, går hende til lænden
Øjne: Brune
Fysik: Senet, veltrænet
Andet: Sallys venstre arm er ved at muterer. Hendes hånd er gråsort og klo-agtig, hendes håndled unaturligt tyndt. Fra hånden strækker det gråsorte sig op ad hendes arm, og fra tid til anden kan man se det boble, som har det sit eget liv. Hvor mutationen har spredt sig er hendes ’hud’ desuden kold som is.
Personlighed:
Generel Persona: Sally er sin egen lykkes smed, og lader aldrig en chance for at forøge den passere, ligegyldigt hvem eller hvad det går udover på vejen. De eneste folk hun tager hensyn til, og blandt dem er hun sågar en helt fair kaptajn, der ikke behandler nogen bedre, bare fordi de er i kridthuset, men giver dem som fortjent. Hun skider højt og helligt på alt og alle der prøver at bestemme hvad hun skal og ikke skal, så som Rådet, præster, regler, etik og morale.
Hun har ingen skrupler med at manipulere eller forføre folk, for at opnå hvad hun vil have, om det så er guld, en gratis omgang eller et godt knald. Hvis folk får følelser for hende, eller tror ’de har noget sammen’ holder det hende bestemt heller ikke vågen om natten at forsvinde ud af deres liv uden et ord fra den ene dag til den anden.
På tros af hendes ellers så selvsikre person, er der en ting hun stadig tvivler ved. Hendes bror, Morgan. Hele ’familie’ konceptet er en smule fjernt for hende, når det ikke gælder besætningen, og hun kan ikke undgå at være temmelig overbeskyttende over ham.
Styrker: Sally har mange kontakter, flere af dem på høje steder, og har derfor let ved at skaffe de informationer hun nu engang skal bruge. Hun er en dygtig skytte, og har sjældent tabt en duel eller kamp, da hun heller aldrig kæmper fair.
Svagheder: I kraft af at være forsaken og et første klasses røvhul, har Sally skaffet sig en del fjender på halsen. Udover samtlige Fates og skæbne fanatikere der mener hun er monster, er der tidligere elskere med knuste hjerte der søger hævn, forhenværende velhavende og enhver handlende der nogensinde har været uheldig nok til at skøde på hende på åbent hav.
Hun er analfabet, men kan dog skrive sit navn, og læse sit skibs navn, samt adskillige synonymer for ’overdrage’.
Andet: Når Sally går i havn bære hun altid handske for at skjule sin mutation, men denne ryger af så snart hun sætter fod på skibet igen, både til hverdag og når de bore andre skibe.
BG:
Baggrund:
Navnet ’Lillian’ var det der fornægtede Sally hendes skæbne. Hun havde knap forladt hendes morders skød, før hendes far, med revolver for panden, forseglede hendes skæbne og navngav hende.
Manden bag disse ugerninger var Kaptajn Hakkar, en frygtet pirat der hærgede Destinys have. Et skib var dog intet sted for et spædbarn så de første mange år af sit liv brugte Sally på landjorden, hvor hun blev opfostret på ”Den Røde Lanterne”. Det var der hun fik navnet ’Sally’, der hun tog sine første skridt og sagde sine første ord. Kaptajn Hakkar kom forbi et par gange om året, oftere som hun blev ældre, for at se hvordan hun voksede og begik sig. Sidste gang han kom, var en kølig forårsdag og denne gang havde han Sally med sig da han gik, selvom hun stadig ikke var andet end et barn.
Kaptajn Hakkar var en selvsikker mand, lidt for selvsikker ville mange mene. Han kaldte altid Sally ved sit oprindelige navn, Lillian, og var ikke sen til at fortælle til enhver der gad høre det, hvordan han tog hende fra krybben. Oftest var han dog i en tilstand af fuldskab, så den ændrede sig fra gang til gang. Men med tiden var Sally i stand til at stykke det hele sammen.
Tilsyneladende havde en Fate forudset fødselen og at barnet ville blive en mægtig Fate, en der ville opnå store ting i godhedens navn. Siden det på en eller anden måde var linket til Hakkars skæbne, frygtede han at dette barn ville gøre en ende på ham. Han ville så stoppe det, men havde i sin ’godhed’ valgt ikke at dræbe hende, men fratage hende hendes skæbne, så hun aldrig ville kunne blive Fate, men i stedet skulle tjene ham på skibet.
Sally var efterhånden blevet en selvstændig kvinde, og det huede hende bestemt ikke. Men livet på skibet var efterhånden det eneste hun kendte. Hvad kunne hun gøre ved det?
Ikke meget viste det sig, men lidt var nok. Det var en overskyet nat, men månens lys trængte stadig igennem. Der havde været stridigheder om fordelingen på deres sidste bytte, og det var nært endt i et blodbad. Der var en spændt atmosfære på skibet. Alle viste der var mord i luften. Det startede småt. En let summen i luften, der spredte sig fra de nederste dæk, op igennem skibet. Halse blev skåret over i mørket, lig kastet i havet. Men det var ikke nok. Noget skulle ændre sig den nat, om det var kaptajnen eller besætningen ville tiden vise.
Det meste af besætningen var med da døren til kaptajnens kahyt blev sparket op. De havde håbet at fange Hakkar på sengen, men han var allerede op, og plantede en kugle mellem øjnene på den første der trådte ind. Den døde krop fik snart selskab af endnu et. Skuddene fløj frem og tilbage, klinger krydsede, og skrig lød i natten i flere minutter inden der blev stille.
Sally havde holdt sig på afstand af alt balladen, men stak nu næsen frem fra hendes skjul. En skikkelse trådte ud fra kahytten. De af besætningen der ikke havde deltaget i mytteriet heppede bragt da deres sårede, tungt åndende kaptajn trådte ud. Han havde nedkæmpet dem ene mand.
Et skud løb og alt blev stille. Mængden delte sig idet Sally gik ind til liget af sin tidligere kaptajn Hakkar. Hun plantede solidt støvlen på hans ryg, trak hatten af ham, og tog den på selv. Hun tog et roligt kig rundt på resterne af besætning. Ingen indvendinger. ”Skal i stå her og glo hele natten?! Få de lig overbord, dækket skal skrubbes. Det skib her sejler ikke sig selv!”
Sally havde fået sin hævn, og overtaget skibet. Derfra tog det hende ikke længe at skabe sig et navn for hende selv og besætningen, og Destinys skræg.
Familie:
- Morgan (Bror)
- Trey Roscoe (1. Styrmand)
- Kampka (Styrmand)
- Gina den vise (Weatherweaver)
- Gamle Tom (Skibslæge (Herbalist), kok)
- Vrede Villy (Navigator)
- John et-ben (Navigator)
- Kraken (bådsmand)
- Lille Joe (forsyningsmand)
- Jack (skibsdreng)
… og resten af besætningen (86 mand)
Guild:
Stats:
Styrke: 44
Udholdenhed: 44
Præcision: 200
Fart: 106
Vilje: 15
Magi: 1
Rank 5
Lucky shot
Lucky shot tager på Sallys svineheld og lader hende tage et nært-umuligt skud med perfekt præcision, om det så er at skyde hatten af en anden kaptajn på 700m afstand, i oprørte vande og strid modvind, eller vingen af en flue i tåget vejr og beruset tilstand.
Evnen kan bruges en gang pr. tråd.
Misc.
Andet:
”I suppose that being forsaken there’s not much to life. A fate is needed for loving, feeling!
How does this all not make me… ah what’s the word again… Heave!”
