Post by fennika on Mar 13, 2010 22:57:29 GMT 1
Generelt:
#Fornavn: Fennika
#Efternavn(e): Xeros Hayne
#Køn: Hun
#Alder: 17
#Race: Beastman, fennek/ørkenræv
#Class: Ritualist
#Rang: Rang 3.
#Våben: Skriveredskaber, tænder
#Skæbne: ”En uventet hændelse vil føre dig væk fra det kendte og kaste nyt lys over dit liv. Du vil drage ud i verden, men aldrig finde fred til at slå dig ned på ét sted.
Livets ende vil du finde ved begyndelsen.”
Udseende:
#Billede:
#Højde: 1,60
#Vægt: 44 kg
#BMI: 17,1
#Hår/pels: Fennika har mellembrunt hår ned til skuldrene, og det er delt i en skilning i venstre side. Det er lidt uordentligt og ikke det mest velplejede hår. Enhver snob ville dø over de spaltede spidser.
Hendes krop er dækket af en kort men tyk, lys gyldenbrun / sandfarvet pels. Hårene på halen er noget længere, men i forhold til en rød ræv, er det stadigvæk en tynd pels.
#Øjne: Brune, lidt lysere end hendes hår.
#Fysik: Fennika er lille og spinkel. Faktisk er hun undervægtig, men med lidt held kan hendes mangel på kvindelige former udligne det. Hun er nemlig meget lidt udviklet og ser temmeligt barnlig ud i sine træk – noget, der ligger til hendes mors side af familien.
Hverken fedt eller muskler er noget, hun har meget af. Hun er godt til at hoppe og springe, og hun kan sprinte i kortere tid, men længerevarende løb og fysiske kampe er hun ingen mester i.
#Andet: Meget store ører relativt til kroppen. Som naturlige våben har hun sine rovdyrtænder, som hun kan bide med. Hun har også kløer, men da det er gravekløer er de ret sløve.
Personlighed:
#Generel Persona: Som en, der er opvokset i klippegrunden, ved Fennika, at man ikke bare skal stole på hvem som helst – hun ved det, men overholder det ikke altid (case in point: Chaz). Hun er vant til at leve på et minimum og klare sig gennem dagen ved at samle og småstjæle.
Hun har først lige forladt klippegrunden, så hun er ikke rigtig vant til livet udenfor med byer og mange mennesker endnu, men hun prøver at få det bedste ud af det.
Fennika er glad og optimistisk på mange punkter, men hun er meget drevet af ønsket om at overgå sin bror og eneste ven nogensinde, Zerdan. Som følge af, at hun aldrig har haft andre, har hun aldrig haft nogen erfaring med, hvordan man skaffer sig venner, men det lader hun sig ikke slå ud af.
Hun har en stærk men fleksibel vilje, som tillader hende at tilpasse sig til ændringer i den situation, hun befinder sig i.
#Styrker: Modstår let ekstrem hede og ringe til praktisk taget ingen tilgang til vand – store ører til at aflede varmen, tæt isolerende pels og en generelt specificeret krop til modstand af væsketab.
Stærk vilje og godt humør.
#Svagheder: Hverken den stærkeste eller hurtigste og har en lille og relativt skrøbelig krop. Hun har aldrig gået i skole, og der er derfor mange ting, hun ikke ved.
BG:
#Baggrund: Fennika er født ind i en lille familie i klippegrunden. Inden hun fik sit navn blev følgende forudsagt af en fate: ”En uventet hændelse vil føre dig væk fra det kendte og kaste nyt lys over dit liv. Du vil drage ud i verden, men aldrig finde fred til at slå dig ned på ét sted.
Livets ende vil du finde ved begyndelsen.”
Det var nok det eneste, hun havde til fælles med sin far ud over det sidste efternavn, Hayne.
Der var ingen legale bånd eller skæbnebinding mellem hendes mor og far, kun blod i kraft af deres to børn. Men blod var ikke nok, og snart var den lille familie kun på 3 individer – en mor alene med to små børn i et af Destinys farligere områder, nemlig der, hvor de ulovlige guilds og andre forbrydere holder til. Der var ingen penge til at flytte ind til Yndra, så der var ikke meget andet at gøre end at blive. Men at blive på samme sted var for risikabelt, så den enlige mor måtte flytte fra sted til sted i området med børnene samtidig med, at hun både skulle skaffe tøj og mad og lære Fennika at gå og tale samt andre basale egenskaber, som det lille spædbarn endnu ikke havde lært.
Således kom Fennika til verden og voksede op på klippegrunden, omvandrende fra sted til sted uden nogensinde at kende andre end sin mor og bror så langt tilbage, hun kunne huske.
Da hun var 4 og hendes bror Zerdan var 8, var de begge en del af den daglige søgen efter mad og værdifulde genstande.
”Hey, Fenni,” sagde Zerdan sagte. Han lå tæt op ad en klippeblok et par meter væk. Han gjorde en kort gestus til, at Fennika skulle komme derhen, og hun adlød. Hun så afventende op på sin bror uden at sige noget. Nok var hun lille, men hun havde lært, at når mor eller Zerdan talte lavt, skulle man også selv være stille. Sidste gang, hun havde været højlydt på det forkerte tidspunkt, havde deres mor måttet give afkald på dagens udbytte af mad og de få penge, der var i hendes besiddelse, fordi de var blevet opdaget af en røver. En trist mor og en tom mave var en lærestreg, der var til at forstå.
”Se derhenne,” sagde Zerdan og pegede hen mod den forladte lejrplads. En enkel rejsende var stoppet op og stod med ryggen til og rodede i sin oppakning. ”Se og lær,” hviskede Zerdan, og som i én bevægelse gled han forbi klippeblokken og på pelsede trædepuder satte han i et lydløst løb hen mod den rejsende. Fennika så spændt på bag klippen, men syntes dårligt at se noget ske derhenne, før hendes bror kom spænende tilbage og gik i skjul hos hende igen. Hans brystkasse hævede sig tydeligt for derefter at synke sammen igen hver gang, han trak vejret. Han pustede en grå hårtot væk fra ansigtet og så smilende på Fennika med et tydeligt selvtilfreds skær i øjnene alt imens han åbnede sine knugede hænder for at afsløre end lille pung med mønter.
”Nu siger du ikke noget til mor om, hvor jeg har den fra, vel?” sagde han og kiggede Fennika dybt ind i øjnene. Fennika kiggede uforstående tilbage på ham og spurgte: ”Hvorfor ikke? Tror du ikke, hun ville blive glad?” Zerdan så på Fennika i et par sekunder for så at bryde ud i latter. En høj, kold og skærende hyænelatter. Men for Fennika var det en varm og velkommen latter, og uden selv at vide hvorfor, begyndte hun også selv at grine.
”Hvem der!?” Udråbet kom fra pladsen bag dem. ”...hey, min pung!”
”Årh pis, løb!” sagde Zerdan og trak Fennika af sted ved håndleddet...
Som årene gik prøvede Fennika at gøre sin bror kunsten efter, men uden større held. Hende og tyveri var bare ikke nogen god kombination. Men så en dag, da hun var 7 år gammel, faldt hun over en forladt bog. Den var gammel, slidt og støvet, men der var noget ved den, der gjorde, at hun ikke kunne lade været med at samle den op, selvom hun dårligt kunne alfabetet. Måske var det det røde bind, eller måske den flotte kalligrafiske guldskrift på forsiden. Hvad det end var, tog hun den med tilbage, hvor de holdt til for tiden, hvor hun ved hjælp fra sin mor begyndte at læse i den.
Det var en bog om magi, om ritualer. Det lød meget sjovere end at stjæle, det møg var der jo ingen, der kunne finde ud af! Hun besluttede sig hurtigt for at blive ritualist i stedet for tyv, og gik flittigt i gang med at øve sig. Det krævede en del, da hun både skulle lære at læse almindeligt og at skrive på det gamle sprog på samme tid, men lidt efter lidt fik hun styr på det.
Men selvom, hun officielt havde opgivet at blive tyv, kunne hun ikke lade være med at se op til sin bror. Hun ville op på hans niveau. Hun ville bruge sine evner som ritualist til at gøre ham stolt, så han smilende ville rose hende for det hårde arbejde, hun havde gjort.
Men inden hun nåede så langt, skete der noget. Hun var nu 12, og Zerdan var 16. Hun mærkede først, at Zerdan var længere og oftere væk end ellers, så mærkede hun, at hendes mor begyndte at blive mere påtrængende. Ikke som sådan på nogen dårlig måde – hun var sød og rar som altid, og det var tydeligt, at hun kun ønskede det bedste. Zerdan var der mindre og mindre, og deres mor blandede sig mere og mere. Det var en ond, nedadgående spiral. Når Zerdan var væk, blev deres mor bekymret, så, hun begyndte at opføre sig mere og mere beskyttende over for dem begge, og denne overbeskyttende opførsel drev Zerdan længere og længere væk. Fennika kunne ikke gøre andet end at se på fra sidelinjen, og en dag forsvandt Zerdan. Han sagde, at han var blevet optaget i en guild i området. De vidste begge to, at der kun var ulovlige guilds i området, men de sagde det aldrig højt. Det var tabu.
Fennika så på, som der gled en tåre ned over den runde, sandfarvede kind. Et sandkorn. Bare et sandkorn, sagde hendes mor. I det øjeblik besluttede Fennika, at hun ikke ville op på Zerdans niveau – hun ville overgå ham.
Hun kæmpede hårdt, og efterhånden lærte hun at kontrollere, hvornår hendes scripts skulle tage effekt, men hun kunne stadigvæk kun ét ritual. Men det ritual var hun også glad for, for det kunne både fange dyr til mad og personer til.. ja, at stjæle fra. Hun havde altid haft held med at fange folk i sit ritual, så det var en meget overrasket Fennika, der en dag for en måned siden fik en rød panda-beastman i fælden. For i stedet for, at han blev fanget i det, brød ritualet sammen omkring ham.
Det var Chaz fra guilden Lucky Star. Han lod til at fange en vis interesse for hende, for han ville gerne have hende med og gøre hende til en del af guilden – et tilbud, hun ikke kunne sige nej til. Så efter at have efterladt en besked til sin mor og bildt pandaen ind, at de havde talt det igennem, tog hun med ham væk.
#Familie: Her skriver du om din karakters familie, kæreste tæller også
- Mor: På mystisk vis har hun på trods af livet i ødemarken fået tilranet sig nok mad på en regelmæssig basis til at blive lidt kraftig, for ikke at sige buttet. Hun er en rigtig hønemor, som er pylret omkring sine børn, uanset hvad der sker.
Class: Civil
- Far: En hyæne-beastman, der plejede at holde til i området, men altid har flakket omkring. Kort efter Fennikas fødsel forsvandt han næsten helt, men han er dog dukket op en enkel gang eller to siden da. Ingen ved helt, hvor han er, eller hvad han foretager sig.
Class: ??
- Storebror (Zerdan): 4 år ældre end Fennika og medlem af en dark guild. De deler begge forældre, men i modsætning til Fennika har Zerdan gråt og sort hår efter deres far, og han har også arvet hyænelatteren. Han er thief af class og plejede at være Fennikas forbillede. (Mor Xeros er stadigvæk pylret over ham.)
#Guild: Lucky Star
Stats:
Du får stat-point uddelt af den admin der godkender dig, dem fordeler du så på dine stats inden din karakter så bliver låst væk i karakter databasen så du ikke kan snyde med dine stats.
#Styrke: 7 -2 = 5
#Udholdenhed: 13 -1 = 12
#Præcision: 43 +3 = 46
#Fart: 25 -2 = 23
#Vilje: 50 +0 = 50
#Magi: 42 +2 = 44
Misc.
Andet: Er der noget der ikke passede ind nogle steder overhovedeT?? Nope
#Fornavn: Fennika
#Efternavn(e): Xeros Hayne
#Køn: Hun
#Alder: 17
#Race: Beastman, fennek/ørkenræv
#Class: Ritualist
#Rang: Rang 3.
#Våben: Skriveredskaber, tænder
#Skæbne: ”En uventet hændelse vil føre dig væk fra det kendte og kaste nyt lys over dit liv. Du vil drage ud i verden, men aldrig finde fred til at slå dig ned på ét sted.
Livets ende vil du finde ved begyndelsen.”
Udseende:
#Billede:
#Højde: 1,60
#Vægt: 44 kg
#BMI: 17,1
#Hår/pels: Fennika har mellembrunt hår ned til skuldrene, og det er delt i en skilning i venstre side. Det er lidt uordentligt og ikke det mest velplejede hår. Enhver snob ville dø over de spaltede spidser.
Hendes krop er dækket af en kort men tyk, lys gyldenbrun / sandfarvet pels. Hårene på halen er noget længere, men i forhold til en rød ræv, er det stadigvæk en tynd pels.
#Øjne: Brune, lidt lysere end hendes hår.
#Fysik: Fennika er lille og spinkel. Faktisk er hun undervægtig, men med lidt held kan hendes mangel på kvindelige former udligne det. Hun er nemlig meget lidt udviklet og ser temmeligt barnlig ud i sine træk – noget, der ligger til hendes mors side af familien.
Hverken fedt eller muskler er noget, hun har meget af. Hun er godt til at hoppe og springe, og hun kan sprinte i kortere tid, men længerevarende løb og fysiske kampe er hun ingen mester i.
#Andet: Meget store ører relativt til kroppen. Som naturlige våben har hun sine rovdyrtænder, som hun kan bide med. Hun har også kløer, men da det er gravekløer er de ret sløve.
Personlighed:
#Generel Persona: Som en, der er opvokset i klippegrunden, ved Fennika, at man ikke bare skal stole på hvem som helst – hun ved det, men overholder det ikke altid (case in point: Chaz). Hun er vant til at leve på et minimum og klare sig gennem dagen ved at samle og småstjæle.
Hun har først lige forladt klippegrunden, så hun er ikke rigtig vant til livet udenfor med byer og mange mennesker endnu, men hun prøver at få det bedste ud af det.
Fennika er glad og optimistisk på mange punkter, men hun er meget drevet af ønsket om at overgå sin bror og eneste ven nogensinde, Zerdan. Som følge af, at hun aldrig har haft andre, har hun aldrig haft nogen erfaring med, hvordan man skaffer sig venner, men det lader hun sig ikke slå ud af.
Hun har en stærk men fleksibel vilje, som tillader hende at tilpasse sig til ændringer i den situation, hun befinder sig i.
#Styrker: Modstår let ekstrem hede og ringe til praktisk taget ingen tilgang til vand – store ører til at aflede varmen, tæt isolerende pels og en generelt specificeret krop til modstand af væsketab.
Stærk vilje og godt humør.
#Svagheder: Hverken den stærkeste eller hurtigste og har en lille og relativt skrøbelig krop. Hun har aldrig gået i skole, og der er derfor mange ting, hun ikke ved.
BG:
#Baggrund: Fennika er født ind i en lille familie i klippegrunden. Inden hun fik sit navn blev følgende forudsagt af en fate: ”En uventet hændelse vil føre dig væk fra det kendte og kaste nyt lys over dit liv. Du vil drage ud i verden, men aldrig finde fred til at slå dig ned på ét sted.
Livets ende vil du finde ved begyndelsen.”
Det var nok det eneste, hun havde til fælles med sin far ud over det sidste efternavn, Hayne.
Der var ingen legale bånd eller skæbnebinding mellem hendes mor og far, kun blod i kraft af deres to børn. Men blod var ikke nok, og snart var den lille familie kun på 3 individer – en mor alene med to små børn i et af Destinys farligere områder, nemlig der, hvor de ulovlige guilds og andre forbrydere holder til. Der var ingen penge til at flytte ind til Yndra, så der var ikke meget andet at gøre end at blive. Men at blive på samme sted var for risikabelt, så den enlige mor måtte flytte fra sted til sted i området med børnene samtidig med, at hun både skulle skaffe tøj og mad og lære Fennika at gå og tale samt andre basale egenskaber, som det lille spædbarn endnu ikke havde lært.
Således kom Fennika til verden og voksede op på klippegrunden, omvandrende fra sted til sted uden nogensinde at kende andre end sin mor og bror så langt tilbage, hun kunne huske.
Da hun var 4 og hendes bror Zerdan var 8, var de begge en del af den daglige søgen efter mad og værdifulde genstande.
”Hey, Fenni,” sagde Zerdan sagte. Han lå tæt op ad en klippeblok et par meter væk. Han gjorde en kort gestus til, at Fennika skulle komme derhen, og hun adlød. Hun så afventende op på sin bror uden at sige noget. Nok var hun lille, men hun havde lært, at når mor eller Zerdan talte lavt, skulle man også selv være stille. Sidste gang, hun havde været højlydt på det forkerte tidspunkt, havde deres mor måttet give afkald på dagens udbytte af mad og de få penge, der var i hendes besiddelse, fordi de var blevet opdaget af en røver. En trist mor og en tom mave var en lærestreg, der var til at forstå.
”Se derhenne,” sagde Zerdan og pegede hen mod den forladte lejrplads. En enkel rejsende var stoppet op og stod med ryggen til og rodede i sin oppakning. ”Se og lær,” hviskede Zerdan, og som i én bevægelse gled han forbi klippeblokken og på pelsede trædepuder satte han i et lydløst løb hen mod den rejsende. Fennika så spændt på bag klippen, men syntes dårligt at se noget ske derhenne, før hendes bror kom spænende tilbage og gik i skjul hos hende igen. Hans brystkasse hævede sig tydeligt for derefter at synke sammen igen hver gang, han trak vejret. Han pustede en grå hårtot væk fra ansigtet og så smilende på Fennika med et tydeligt selvtilfreds skær i øjnene alt imens han åbnede sine knugede hænder for at afsløre end lille pung med mønter.
”Nu siger du ikke noget til mor om, hvor jeg har den fra, vel?” sagde han og kiggede Fennika dybt ind i øjnene. Fennika kiggede uforstående tilbage på ham og spurgte: ”Hvorfor ikke? Tror du ikke, hun ville blive glad?” Zerdan så på Fennika i et par sekunder for så at bryde ud i latter. En høj, kold og skærende hyænelatter. Men for Fennika var det en varm og velkommen latter, og uden selv at vide hvorfor, begyndte hun også selv at grine.
”Hvem der!?” Udråbet kom fra pladsen bag dem. ”...hey, min pung!”
”Årh pis, løb!” sagde Zerdan og trak Fennika af sted ved håndleddet...
Som årene gik prøvede Fennika at gøre sin bror kunsten efter, men uden større held. Hende og tyveri var bare ikke nogen god kombination. Men så en dag, da hun var 7 år gammel, faldt hun over en forladt bog. Den var gammel, slidt og støvet, men der var noget ved den, der gjorde, at hun ikke kunne lade været med at samle den op, selvom hun dårligt kunne alfabetet. Måske var det det røde bind, eller måske den flotte kalligrafiske guldskrift på forsiden. Hvad det end var, tog hun den med tilbage, hvor de holdt til for tiden, hvor hun ved hjælp fra sin mor begyndte at læse i den.
Det var en bog om magi, om ritualer. Det lød meget sjovere end at stjæle, det møg var der jo ingen, der kunne finde ud af! Hun besluttede sig hurtigt for at blive ritualist i stedet for tyv, og gik flittigt i gang med at øve sig. Det krævede en del, da hun både skulle lære at læse almindeligt og at skrive på det gamle sprog på samme tid, men lidt efter lidt fik hun styr på det.
Men selvom, hun officielt havde opgivet at blive tyv, kunne hun ikke lade være med at se op til sin bror. Hun ville op på hans niveau. Hun ville bruge sine evner som ritualist til at gøre ham stolt, så han smilende ville rose hende for det hårde arbejde, hun havde gjort.
Men inden hun nåede så langt, skete der noget. Hun var nu 12, og Zerdan var 16. Hun mærkede først, at Zerdan var længere og oftere væk end ellers, så mærkede hun, at hendes mor begyndte at blive mere påtrængende. Ikke som sådan på nogen dårlig måde – hun var sød og rar som altid, og det var tydeligt, at hun kun ønskede det bedste. Zerdan var der mindre og mindre, og deres mor blandede sig mere og mere. Det var en ond, nedadgående spiral. Når Zerdan var væk, blev deres mor bekymret, så, hun begyndte at opføre sig mere og mere beskyttende over for dem begge, og denne overbeskyttende opførsel drev Zerdan længere og længere væk. Fennika kunne ikke gøre andet end at se på fra sidelinjen, og en dag forsvandt Zerdan. Han sagde, at han var blevet optaget i en guild i området. De vidste begge to, at der kun var ulovlige guilds i området, men de sagde det aldrig højt. Det var tabu.
Fennika så på, som der gled en tåre ned over den runde, sandfarvede kind. Et sandkorn. Bare et sandkorn, sagde hendes mor. I det øjeblik besluttede Fennika, at hun ikke ville op på Zerdans niveau – hun ville overgå ham.
Hun kæmpede hårdt, og efterhånden lærte hun at kontrollere, hvornår hendes scripts skulle tage effekt, men hun kunne stadigvæk kun ét ritual. Men det ritual var hun også glad for, for det kunne både fange dyr til mad og personer til.. ja, at stjæle fra. Hun havde altid haft held med at fange folk i sit ritual, så det var en meget overrasket Fennika, der en dag for en måned siden fik en rød panda-beastman i fælden. For i stedet for, at han blev fanget i det, brød ritualet sammen omkring ham.
Det var Chaz fra guilden Lucky Star. Han lod til at fange en vis interesse for hende, for han ville gerne have hende med og gøre hende til en del af guilden – et tilbud, hun ikke kunne sige nej til. Så efter at have efterladt en besked til sin mor og bildt pandaen ind, at de havde talt det igennem, tog hun med ham væk.
#Familie: Her skriver du om din karakters familie, kæreste tæller også
- Mor: På mystisk vis har hun på trods af livet i ødemarken fået tilranet sig nok mad på en regelmæssig basis til at blive lidt kraftig, for ikke at sige buttet. Hun er en rigtig hønemor, som er pylret omkring sine børn, uanset hvad der sker.
Class: Civil
- Far: En hyæne-beastman, der plejede at holde til i området, men altid har flakket omkring. Kort efter Fennikas fødsel forsvandt han næsten helt, men han er dog dukket op en enkel gang eller to siden da. Ingen ved helt, hvor han er, eller hvad han foretager sig.
Class: ??
- Storebror (Zerdan): 4 år ældre end Fennika og medlem af en dark guild. De deler begge forældre, men i modsætning til Fennika har Zerdan gråt og sort hår efter deres far, og han har også arvet hyænelatteren. Han er thief af class og plejede at være Fennikas forbillede. (Mor Xeros er stadigvæk pylret over ham.)
#Guild: Lucky Star
Stats:
Du får stat-point uddelt af den admin der godkender dig, dem fordeler du så på dine stats inden din karakter så bliver låst væk i karakter databasen så du ikke kan snyde med dine stats.
#Styrke: 7 -2 = 5
#Udholdenhed: 13 -1 = 12
#Præcision: 43 +3 = 46
#Fart: 25 -2 = 23
#Vilje: 50 +0 = 50
#Magi: 42 +2 = 44
Misc.
Andet: Er der noget der ikke passede ind nogle steder overhovedeT?? Nope
